Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tvangsudsendte flygtninges sager skal gå om

Flygtninge, som skulle tvangsudsendes til Italien, skal have deres sager gjort om, fordi de italienske asylcentre overtræder menneskerettighederne. Italien må stramme op, mener politikere.

Flere end 580 flygtninge, de fleste fra Syrien, bliver modtaget af den italienske kystvagt, da de stiger af det congolesiske fragtskib »Sandy«. Indsatsen fandt sted 9. december i Crotone Havn i det sydlige Italien og var en del af operationen »Triton«.
Flere end 580 flygtninge, de fleste fra Syrien, bliver modtaget af den italienske kystvagt, da de stiger af det congolesiske fragtskib »Sandy«. Indsatsen fandt sted 9. december i Crotone Havn i det sydlige Italien og var en del af operationen »Triton«.

Vold, kriminalitet og kaos er bare nogle af de ord, der bliver brugt til at beskrive forholdene i asylcentrene i Italien. Forholdene er så ringe, at de overtræder flere menneskerettigheder, slog en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fast i november.

Dommen slog fast, at flygtningefamilier med mindreårige børn ikke kan tvangsudsendes til Italien som følger af Dublin-forordningen uden en garanti for deres sikkerhed, og den dom retter Flygtningenævnet i Danmark sig nu efter.

Flygtningenævnet oplyser til Berlingske, at familier og sårbare personer fremover ikke kan sendes fra Danmark til Italien uden en individuel garanti for, at de ikke bliver udsat for brud på menneskerettighederne.

Italien burde tage imod flere

Mindst 14 familier, som skulle sendes tilbage til Italien i overensstemmelse med Dublin-reglerne, skal have deres sag afgjort på ny, og langt flere familier kan ende i samme situation. De 14 familier er nemlig bare dem, Flygtningenævnet kender til, og der kan være langt flere lignende sager i Udlændingestyrelsen. Styrelsen har dog ikke kunnet oplyse til Berlingske, hvor mange sager det drejer sig om.

Generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, mener ikke, at der er grund til at have ondt af Italien på grund af de dårlige forhold. Det er nemlig ikke, fordi Italien er særligt overbebyrdet i antallet af asylansøgere.

Tværtimod mener Andreas Kamm, at der er et »misforhold« mellem det antal flygtninge, der ankommer til Italien og det antal, som bliver i landet som asylansøgere.

»Italien er et kæmpe land, og det antal flygtninge, der bliver i Italien, er det bestemt ikke noget, et land som Italien ikke skal kunne. Det mener jeg sagtens, de kan og skal,« siger Andreas Kamm.

Det betyder dog ikke, at han mener, at Italien skal tage imod alle asylansøgere, der kommer til landet. Han så i stedet, at landene i Europa blev enige om en fordelingsnøgle.

Blandt politikerne på Christiansborg vækker dommen og Flygtningenævnets nye praksis også harme rettet mod italienerne. Det er »helt uacceptabelt«, at Italien ikke er i stand til at tage hånd om asylansøgerne, selv om de er pressede af flygtningestrømmen på andre områder, siger Jakob Engel-Schmidt fra Venstre.

»Vi modtager så mange flygtninge i forhold til, hvor mange vi er, og vi kan sådan set godt overholde retssikkerhed og vilkår i det her spørgsmål, så der er ingen undskyldning for Italien. Fordi man er udfordret på et område, betyder det ikke, at man kan lade sine forpligtelser på et andet område sejle,« siger han.

Det samme mener Karina Lorentzen, retsordfører fra SF.

»Italien er et stort og relativt velfungerende land, så jeg synes kun, det er rimeligt, at de løfter deres del af opgaven. Der er mange lande i Europa, som vi godt kunne forlange en større indsats af,« siger hun.

Begge politikere opfordrer justitsminister Mette Frederiksen (S) til at tage problemet op med hendes italienske kolleger.

Manglende asylsystem

Der er ikke et sammenhængende asylsystem i Italien, og derfor bliver asylcentrene i landet behandlet af en række forskellige organisationer. FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har flere gange kritiseret Italien for det, fordi mange centre er overfyldte og drives af nogle, som ikke er erfarne nok til at gøre det.

Italiensk Røde Kors driver en række asylcentre i det nordlige Italien og bekræfter over for Berlingske, at forholdene er ringe. Det fortæller Ignazio Schintu og Francesca Basile, der arbejder og driver et asylcenter i Torino.

»Situationen har været svær, og det er den stadig, for der fortsætter bare med at komme flygtninge. Problemet er, at politikerne har behandlet flygtningestrømmen som en midlertidig nødsituation og ikke har sat indsatsen i system,« fortæller Ignazio Schintu.

Derfor kan han og kollegaen Francesca Basile godt forstå dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som altså nu har fået Flygtningenævnet i Danmark til at ændre praksis i tvangsudsendelser til Italien.

»Når man behandler et vedvarende behov som en nødsituation, får man ikke skabt de strukturer, som er nødvendige for at sikre ordentlige forhold for asylansøgerne. Italien forsøger selvfølgelig at løse problemet og at give ansøgerne et bedre liv, men det er helt åbenlyst, at det ikke er sket endnu,« siger Francesca Basile.

Ambassadør anerkender dårlige forhold

Italiens ambassadør i Danmark, Stefano Queirolo Palmas, har efter en henvendelse fra Berlingske forhørt sig hos myndighederne i Rom om, hvad de gør for at løse de problemer, der er beskrevet i dommen.

»Vi har iværksat tiltag som et svar på dommen, og Dublin-mekanismen virker nu, som den skal. Antallet af flygtninge i vores land er også steget, og identifikationsprocessen er under forbedring,« skriver ambassadøren i en mail til Berlingske.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra justitsminister Mette Frederiksen, men da Berlingske første gang konfronterede hende med dommen i november 2014, erklærede hun, at hun ville tage problematikken op med sine italienske kolleger i EU-regi, og at det er »stærkt bekymrende, at forholdene i det italienske asyl­system tilsyneladende er så utilstrækkelige, at Dublin-systemet ikke kan anvendes efter hensigten«.

Dog udtaler Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, at det er afgørende, at Italien overholder landet forpligtelser.

»Det er vigtigt, at modtageforholdene i det italienske asylsystem også lever op til de standarder, man kan forvente sig af et Dublin-land,« siger hun.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.