Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

TV 2-chef bliver spindoktor for Lykketoft

Når Mogens Lykketoft tiltræder som formand FNs generalforsamling til september, får han følgeskab af Lars Løkke Rasmussens tidligere rådgiver, Ulla Østergaard.

Mogens Lykketoft.
Mogens Lykketoft.

Det er ikke en helt ukontroversiel figur, der skal fungere som rådgiver for Mogens Lykketoft (S) til New York, når han skal lede FNs generalforsamling.

Valget er faldet på redaktionschef Ulla Østergaard fra TV 2 News, der blandt andet har en fortid som rådgiver for Lars Løkke Rasmussen (V), da hun var pressechef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ulla Østergaard har været redaktionschef på TV 2 News over to omgange siden 2006, men har flere gange måtte træde til side på grund af sin tilknytning til Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag. Hun er nemlig gift med Peter Arnfeldt, tidligere spindoktor for Troels Lund Poulsen (V) og en af de centrale personer i sagen.

Det har betydet, at TV 2 flere gange har ændret Ulla Østergaards arbejdsområder, da hun har været for tæt på sagen til at kunne dække den. I 2011 lød det således fra TV 2 News’ kanalchef, Mikkel Hertz.

»Ulla og jeg er enige om, at hun og TV 2 ikke skal sættes i en situation, hvor denne sag kan dukke op. Det vil hverken være fornuftigt eller troværdigt at sætte Ulla til at dække en sag, hvor hendes mand nu spiller en forholdsvis central rolle.«

Ulla Østergaard tiltræder som Lykketofts nærmeste allierede 1. juni. Hun får orlov fra TV 2 News, så det er altså ikke et endeligt farvel til rollen som redaktionschef.

»Jeg har altid haft en stor interesse for international politik og har beskæftiget mig med det både som journalist og redaktør i mange år, og nu får jeg chancen for at arbejde for det danske formandskab for FNs 70. generalforsamling. Det er en chance, jeg ikke kunne lade gå fra mig, og jeg håber, at jeg kan bidrage til, at Danmark får sat et fingeraftryk på den internationale scene, og at danskerne får et større kendskab til den rolle, som FN og FNs generalforsamling spiller,« siger Ulla Østergaard i en pressemeddelelse.

Mikkel Hertz sender i samme pressemeddelelse roser hendes vej.

»Ulla Østergaard er en bragende dygtig redaktør og redaktionschef, og på TV 2 News har vi haft stor glæde af hendes politiske indsigt og interesse for international politik. Jeg synes, det er imponerende - og bliver nærmest lidt stolt over - at en karriere på TV 2 News kan være med til at bane vejen til en post centralt i FNs generalforsamling,« siger han.

Også Mogens Lykketoft selv lader også til at være ganske tilfreds.

»Jeg er meget glad for, at Ulla Østergaard har søgt og fået en af de tre danske stillinger i kabinettet. Med Ullas indgående kendskab til både internationale forhold og til mediekommunikation er jeg sikker på, at hun kan bidrage til at gøre det danske formandskab for generalforsamlingen til en succes,« lyder det fra Folketingets formand.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.