Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tusinder af danskere oddser på kommunalvalget

Det er ikke alene politik, der er på spil til kommunalvalget, men også pengepungen hos nogle danskere.

Det er ikke alene politik, der er på spil til kommunalvalget, men også pengepungen hos nogle danskere.
Det er ikke alene politik, der er på spil til kommunalvalget, men også pengepungen hos nogle danskere.

Hvem bliver borgmester i de forskellige kommuner? Får Venstre eller Socialdemokratiet flest borgmesterposter? Bliver stemmeprocenten over eller under 70 procent?

Det er blot nogle af de ting man kan oddse på til kommunalvalget i år.

Tre udbydere af odds tilbyder, at man kan oddse på valget. Danske Spil er en af disse udbydere. De ønsker ikke at give de præcise tal for, hvor mange odds der har været, men at tallet ligger på "et par tusinde".

Det er under en tiendedel af antallet af odds til det seneste folketingsvalg, hvor der var over 20.000 spil på valgets udfald.

»Det ligger tæt på, hvad vi forventede, og med den forholdsvis lave interesse for kommunalpolitik så er det egentlig som forventet,« siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil.

Det er første gang, at Danske Spil tilbyder odds på et kommunalvalg.

Udbredelsen af odds på kommunalvalget sker efter, at flere kunder efterspørger politiske odds.

Der var især interesse for at oddse på folketingsvalget i 2015, præsidentvalget i USA og Brexit.

Politiske odds skiller sig ud fra sportsodds, ved at der tages særlige forbehold.

»Det største og vigtigste forbehold vi tager, er, at man ikke kan spille lige så mange penge på kommunalvalget. Det er forskelligt fra odds til odds, men vi har sat et loft, så man ikke kan spekulere for meget i penge,« siger Peter Emmike.

Kasper Møller Hansen har forsket i, hvordan forskellige faktorer kan påvirke vælgernes stemme, men han ser ikke et problem i, at man kan stemme på kommunalvalget.

»Jeg mener ikke, at det er noget, der kan påvirke vælgere til at stemme anderledes. Jeg tror måske i højere grad, at det kan få flere til at interessere sig for politik,« siger Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.