Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trods deleaftale: Slagelses S-borgmester går efter fire år

John Dyrby Paulsen (S) planlægger at være Slagelses borgmester i fire år og ikke som aftalt kun to år.

»Min planlægningshorisont er de næste fire år. Jeg går ikke og planlægger med, at nu er jeg her i to år og så færdig,« siger John Dyrby Paulsen (S)
»Min planlægningshorisont er de næste fire år. Jeg går ikke og planlægger med, at nu er jeg her i to år og så færdig,« siger John Dyrby Paulsen (S)

Slagelse-borgmester John Dyrby Paulsen (S) planlægger at være borgmester de kommende fire år.

Det siger han til netmediet Altinget, selv om han har indgået en aftale om at dele borgmesterposten med Villum Christensen (LA) efter to år.

»Min planlægningshorisont er de næste fire år. Jeg går ikke og planlægger med, at nu er jeg her i to år og så færdig,« siger John Dyrby Paulsen til Altinget.

Aftalen mellem de to om at dele borgmesterposten blev indgået i december efter kommunalvalget. Det afsluttede ti dages fastlåste forhandlinger om borgmesterkæden i byen.

Det er op til John Dyrby Paulsen selv at trække sig, hvis Villum Christensen ønsker at være borgmester.

»Den aftale, vi har lavet, er, at det er en mulighed, hvis det ønskes. Men jeg har det ikke sådan, at nu bliver jeg nødt til kun at planlægge for to år.«

»Alt det, jeg laver, tager udgangspunkt i en planlægning for fire år,« siger John Dyrby Paulsen.

Villum Christensen tager meldingen med ro. Han ved endnu ikke, hvad der skal ske om to år.

»Vi har lavet en aftale, om at jeg har muligheden om to år. Men der kan ske så meget på den tid. Jeg har jo også nogle andre job,« siger Villum Christensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.