Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trine Bramsen: Højrefløjen har misforstået ytringsfriheden

Højrefløjen skal ikke have held til at sætte frihedsrettigheder ud af spil og diktere, hvad ytringsfrihed må bruges til, mener Socialdemokraternes retsordfører.

Socialdemokraternes Trine Bramsen.
Socialdemokraternes Trine Bramsen.

Vi må ikke være naive i kampen mod terroristernes modbydelige metoder. Det siger retsordfører for Socialdemokraterne Trine Bramsen (S) i et interview med Ræson.

Samtidig er hun dog helt uenig i de meldinger, som efter terrorangrebene i Frankrig har lydt fra dele af højrefløjen herhjemme. Trine Bramsen understreger, at højrefløjen ikke skal have lov til at sætte grundpiller i demokratiet ud af kraft, skabe frygt og diktere, hvad ytringsfriheden skal og ikke skal bruges til.

»Det er selveste retssamfundet, der betvivles med tåbelige forslag om nødret. Og når de dikterer, hvad ytringsfriheden skal og ikke skal bruges til, viser de med tydelighed, at de slet ikke har forstået, hvad ytringsfrihed betyder,« siger Trine Bramsen til Ræson.

Værdiordfører for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard (DF) har efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo meldt ud, at lovene må ændres, eller at vi må ty til nødret for at lukke for eksempel Grimhøj-moskéen og sende imamer ud af landet, hvis de undergraver demokratiet.

»Det er ikke rimeligt, at danskere i Danmark skal være under politibeskyttelse. Det er os, der er buret inde som i et fængsel,« sagde Pia Kjærsgaard til Ekstra Bladet.

Men der er visse frihedsrettigheder, Danmark ikke må gå på kompromis med, siger Trine Bramsen.

»Som demokrati må udgangspunktet til alle tider være, at det inden for grundlovens rammer demokratisk besluttes, hvilke frihedsrettigheder der gælder og ikke gælder. Det er hele grundsubstansen i vores demokrati. Og netop derfor er ytringsfriheden så afgørende at beskytte og opretholde,« siger retsordføreren til Ræson.

Hun »håber og drømmer om, at der er en bagkant for ekstremistiske miljøers ondskab«:

»Desværre har jeg svært ved at se den i nær fremtid, hvilket understreger behovet for, at vi konstant følger udviklingen og er rustet til at modarbejde truslerne.«

Trine Bramsen påpeger, at lovgivningen nu bliver skærpet i forhold til inddragelse af pas ved mistanke om en intention om at rejse ud for at føre hellig krig, og at der fremadrettet vil blive set på nye værktøjer til at bremse ekstremisme.

»Teknologien og samfundet omkring os udvikler sig med hast. Det gør terroristernes metoder også – og derfor skal vi naturligvis være med. Vi skal altid have fokus på balancen mellem borgernes rettigheder og kampen mod ondskab. Det er blandt andet også derfor, det kræver en dommerkendelse, hvis overvågning af internet eller telefon skal anvendes, og at man har muligheden for at få sin sag prøvet ved domstolene ved pasinddragelse,« siger hun til Ræson.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.