Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre ministre skal stå skoleret om asylpres på kommuner

Inger Støjberg, Claus Hjort og Ellen Trane Nørby skal forsvare kommuners budget til at modtage flygtninge.

København: Regningen for de mange tusinde flygtninge, der ventes at komme til Danmark, vil knække kommunerne, lyder advarslen fra Kommunernes Landsforening, KL.

Det er en hån mod kommunerne, og nu skal tre af Venstre-regeringens ministre forklare sig, kræver SF. Partiet har kaldt til samråd med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, finansminister Claus Hjort Frederiksen og undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

- Regeringen har kun givet kommunerne 350 millioner kroner til deres integrationsindsats. Jeg vil høre, om de tre ministre mener, at det niveau er tilstrækkeligt. KL's notat viser nemlig, at der er behov for flere ressourcer, siger integrationsordfører Jacob Mark (SF).

Notatet fra KL skønner, at kommunerne i år skal oprette 80 daginstitutioner, ansætte 1200 flere pædagoger og 300 modtageklasser for at kunne bistå de mange flygtninge, der ventes at komme til Danmark i år.

Det er første gang, at KL har regnet på, hvilke konsekvenser det får, når omkring 17.000 flygtninge i år sendes ud i landets 98 kommuner.

Claus Hjort Frederiksen har mandag bebudet, at forårets stort anlagte skatteforhandlinger må vente, til der er styr på udgifterne til asyl og flygtninge.

Fra SF lyder opfordringen - ikke overraskende - at regeringen helt skal aflyse topskattelettelser og derudover droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag i kommunerne.

- I en ekstraordinær situation som denne kan man ikke tillade sig at bruge penge på skattelettelser. Pengene skal bruges til flere pædagoger og lærere, siger Jacob Mark.

Ifølge KL-formand Martin Damm (V), der også er borgmester i Kalundborg, mangler der i omegnen af 2,5 milliarder kroner til kommunernes flygtningeindsats.

Advarslen fra kommunerne har fået Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti til at gentage det fælles ønske om at oprette såkaldte flygtningelandsbyer, der er statsdrevne lejre for flygtninge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.