Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Topøkonomer i hård kritik af regeringen: Dum idé at låse grundskylden

Førende økonomer kritiserer Løkke-regeringens planer om at fastfryse grundskylden til 2021. Fastfrysningen vil i urimelig grad forkæle nuværende boligejere og få boligpriserne til at stige særligt omkring storbyerne.

Det er dyrt. En skidt måde at bruge pengene på. Og det begunstiger nuværende boligejere på bekostning af de fremtidige.

Det er med den baggrundsmusik, at flere af landets mest fremtrædende økonomer nu i kor retter kritik mod den borgerlige trekløverregerings milliarddyre plan for at lette boligskatten.

Konkret er det forslaget om at fastfryse grundskylden hele vejen frem til år 2021, der får eksperterne – de seneste fire økonomiske overvismænd i Danmark – til at rynke på brynene.

Ifølge dem er grundskylden nemlig en af de bedste og mest effektive kilder til at inddrive skat i Danmark. En indtægtskilde, som politikerne bør bevare frem for at svække.

»Det er rigtig uheldigt, at man tager en af de mest fornuftige skatter og sørger for, at den bliver afmonteret. Omkostningen bliver, at vi f.eks. kommer til at mangle finansiering til vores hospitaler og anden offentlig velfærd, og at vi så skal finde penge til det på en anden måde,« siger professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet, der var formand for De Økonomiske Råd fra 2010 til 2015.

Samme melding kommer fra de to overvismænd før ham - og den nuværende.

»Hvis du arbejder ud fra en dagsorden om at skabe vækst, så er de milliarder, regeringen vil bruge på at sænke grundskylden, meget bedre at bruge på f.eks. at sænke skatten på arbejde eller investere i forskning,« siger økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

»Det vil være mere vækstfremmende at sænke stort set alle andre skatter end grundskylden,« siger professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, der var økonomisk overvismand fra 2004 til 2009 og i dag er formand for Klimarådet.

Svært politisk emne

Boligskatten har igennem flere år været en politisk varm kartoffel. Med VK-regeringens skattestop fra 2002 blev ejendomsværdiskatten sat i stå, mens grundpriserne fik lov til at stige med maksimalt syv procent årligt.

Problemet blev, at grundpriserne i nullernes økonomiske optur reelt set steg langt mere end de syv procent, der var sat som grænse. Derfor ophobede der sig en pukkel af ubetalt grundskyld, som løbende har skullet betales i årene efter finanskrisen, hvor priserne omvendt ikke steg.

»Det skal selvfølgelig være sådan, at skatten er fair. Som boligejer skal du gerne kunne se, at når din grundskyld stiger, så skyldes det, at din grund rent faktisk er blevet mere værd,« siger Michael Svarer.

Han anbefaler nu, at politikerne lader boligskatten følge prisudviklingen på boligmarkedet - og samtidig fastholder grundskylden på det niveau, den har i dag. Det samme gør de tre tidligere overvismænd.

»Grundskylden er en skat, som hverken hæmmer tilskyndelsen til at arbejde, spare op eller investere,« forklarer Peter Birch Sørensen.

Dermed får staten årligt skaffet 25 milliarder kroner ind, uden at det skader væksten i samfundet. Og hvis du fjerner en del af den indtægt, vil du skulle finde pengene på en anden måde, hvor du risikerer at skade væksten.

Samtidig vil en fastfrysning af grundskylden betyde, at boligpriserne vil stige for de dyreste grunde i landet, vurderer økonomerne.

»Det kan være med til at puste til boligpriserne særligt på parcelhuse og villaer i og omkring storbyerne,« fortæller Michael Svarer.

Skæv fordeling

En opgørelse fra Skatteministeriet viser, at der er stor geografisk forskel på, hvem der får mest ud af den fastfrosne grundskyld.

En gennemsnitlig boligejer i Rudersdal Kommune vil få aflyst en stigende skat på 17.620 kr. frem til 2021, mens en gennemsnitlig boligejer i Tønder Kommune kun vil få aflyst for 200 kr.

»Det vil give en regional skævvridning, og det vil samtidig have en tendens til at gavne dem med de højeste indkomster. Det er dem, der har råd til at bo de dyre steder i landet,« siger Peter Birch Sørensen.

Samme udvikling har ifølge forårets rapport fra De Økonomiske Vismænd gjort sig gældende i årene med VK-regeringens skattestop. En analyse fra samme rapport viser, at det i særlig grad bliver de nuværende boligejere, der får glæde af en lavere grundskyld.

Lempelsen sætter sig nemlig 100 procent i boligens pris, som så fører til, at boligen stiger i værdi og bliver dyrere at købe for kommende generationer.

»De nuværende boligejere vil få en kapitalgevinst, mens de kommende generationer af boligkøbere ikke vil få gavn af det,« siger Torben M. Andersen, der var overvismand fra 2001 til 2003.

»Det er underlig fordelingspolitik, som begunstiger dem, der tilfældigvis ejer en grund i dag,« tilføjer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

K afviser kritikken

Onsdag mødtes regeringen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de Radikale for at forhandle videre om den nye boligskat.

Forhandlingerne er fortsat i et stadie, hvor ingen partier vil sige særlig meget konkret, før regeringen er kommet med en samlet plan for, hvordan de vil finansiere deres forslag.

32 milliarder kroner vil det koste at give de skattelettelser, som VLAK lægger op til - heraf udgør fastfrysningen af grundskylden klart den største post.

»Vi er selvfølgelig enige med økonomerne i, at det er en meget dyr løsning at fastfryse grundskylden. Derfor vil vi også meget gerne kende finansieringen af regeringens forslag, før vi forholder os konkret til det,« siger DFs finansordfører René Christensen.

Hos S kalder skatteordfører Jesper Petersen topøkonomernes indvending for »væsentlig« og henviser ligesom DF til den manglende finansiering.

Også den liberal tænketank Cepos er fortalere for ikke at bruge for mange penge på at sænke boligskatten.

»Hvis man ser det ud fra et vækstsynspunkt, så er det nok en bedre idé at bruge de mange milliarder på at sænke nogle af de mere forvridende skatter og afgifter - det kunne f.eks. være topskatten,« siger analysechef Otto Brøns Petersen, der er tidligere direktør i Skatteministeriet.

Det er de Konservative, der har stået for at få den fastfrosne grundskyld med i regeringens boligforslag. Her afviser de økonomernes kritik.

»Beskatning handler ikke kun om økonomisk efficiens. Det handler også om rimelighed. Og det er ikke rimeligt, at der er nogle mennesker, som har en særskat, fordi de bor i nogle bestemte områder af Danmark,« siger skatteordfører Rasmus Jarlov.

Det var onsdag ikke muligt at få et interview med skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.