Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To nye prædikanter kommer på Danmarks sanktionsliste

En amerikaner og en pakistaner er blevet føjet til listen over prædikanter, der ikke må rejse ind i Danmark.

Integrationsminister Inger Støjberg ved pressemøde om indvandreres uddannelse med DA, LO og KL.
Integrationsminister Inger Støjberg ved pressemøde om indvandreres uddannelse med DA, LO og KL.

Listen over religiøse forkyndere, der ikke må rejse ind i Danmark, tæller nu otte mænd.

To nye personer er nemlig kommet på den nationale liste over navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som er udelukket fra at rejse ind i Danmark af hensyn til den offentlige orden.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Der er tale om amerikaneren Khalid Yasin, der bor i Storbritannien og den 45-årige Muhammad Raza fra Pakistan.

De har begge indrejseforbud i Danmark frem til 15. juni 2019.

Sanktionslisten administreres af Udlændingestyrelsen. Via undersøgelser i offentligt tilgængelige kilder vurderer styrelsen, hvilke udlændinge der skal på listen.

En udlænding kan blive optaget på listen, hvis personen i sit virke som religiøs forkynder har udvist en adfærd, der giver grund til at tro, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.