Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To fronter i Eritrea-sagen

Eritrea-rapporten blev til helt som sædvanligt, fastholder Udlændingestyrelsen. Dokumenter i sagen antyder noget andet.

Ifølge Udlændingestyrelsen er der ikke noget usædvanligt ved forløbet omkring Eritrea-sagen. Men set gennem de to sygemeldte embedsmænds briller er der tale om et højst usædvanligt forløb, som de nu har klaget til Folketingets Ombudsmand over. Embedsmændene får blandt andet opbakning fra Dansk Magisterforening og enkelte oppostitionspolitikere.
Ifølge Udlændingestyrelsen er der ikke noget usædvanligt ved forløbet omkring Eritrea-sagen. Men set gennem de to sygemeldte embedsmænds briller er der tale om et højst usædvanligt forløb, som de nu har klaget til Folketingets Ombudsmand over. Embedsmændene får blandt andet opbakning fra Dansk Magisterforening og enkelte oppostitionspolitikere.

Det er to verdener, der støder sammen i Eritrea-sagen.

På den ene side står Udlændingestyrelsen – og til dels Justitsministeriet – som fastslår, at der ikke skete noget usædvanligt i Eritrea-forløbet, at der på intet tidspunkt har været faglig uenighed, og at der under ingen omstændigheder har været politisk pres under tilblivelsen af Eritrea-rapporten.

På den anden står to sygemeldte embedsmænd, fagforeningen Dansk Magisterforening, flere organisationer og enkelte oppositionspolitikere, som tværtimod hæfter sig ved et højst usædvanligt forløb. Embedsmændene har netop klaget til Folketingets Ombudsmand.

Berlingske har læst en række dokumenter i Eritrea-sagen, og dokumenterne udstiller fronterne.

Udlændingestyrelsen skrev ad to omgange i december 2014 en redegørelse om forløbet til justitsminister Mette Frederiksen (S). Styrelsen optrykte en e-mail fra chefkonsulent Jens Weise Olesen, som havde udtrykt kritik af Eritrea-rapporten. I e-mailen skriver han, at masser af eritreere er kommet hjem på besøg efter at have betalt skat og understrevet et angrebrev. Udlændingestyrelsen ville med offentliggørelsen af e-mailen vise, at der var faglig enighed på kontoret. Styrelsen fremhæver Eritrea-rapportens format som »læsevenlig og overskuelig« og betoner, at tilblivelsen af rapporten skete under helt sædvanlige forhold. Forelæggelsen for citerede kilder »fulgte den normale fremgangsmåde«; rapporten indeholder, »som det er normal praksis«, ingen konklusioner, og rapporten blev sendt til Justitsministeriet »i lighed med sædvanlig fremgangsmåde«, står der i redegørelsen.

Broget sag

Skulle læseren være kritisk over for rapportens sammenfatning, kan man gå i tillægget og sammenholde pointerne med de enkelte kilders udsagn »gengivet i sin fulde længde«, skriver styrelsen til ministeren. Og justitsminister Mette Frederiksen (S) har gentagne gange – også over for Folketinget – fastslået, at der ikke har været politisk indblanding i Eritrea-sagen; der har derimod været »armslængde«.

Men dykker man ned i sagens dokumenter, bliver billedet mere broget. Dansk Magisterforening sendte 9. januar i år bemærkninger til Udlændingestyrelsens udtalelser i sagen. Dette modsvar belyser, hvordan Udlændingestyrelsen løbende har givet skiftende og nye forklaringer på, hvorfor de to embedsmænd overhovedet har fået advarsler.

For nylig påviste Berlingske, at udlændingemyndighederne i 2014 gav skiftende og uklare forklaringer på, hvorfor man i efteråret 2014 indførte et asylstop for eritreere. Og samme mønster spores således også i advarselssagen. Styrelsen skriver sågar i selve advarslerne til begge embedsmænd, at den manglende afsendelse af noter, som udløste det interne opgør på Udlændingestyrelsens Dokumentationskontor i oktober 2014, ikke kan afvises at skyldes »faglige vurderinger« – altså det modsatte af, hvad man skrev til ministeren.

Skrivelsen fra Dansk Magisterforening påviser også, at Udlændingestyrelsens ledelse i flere tilfælde har omtalt Jan Olsen og Jens Weise Olesen som én person i forløbet om advarslen, altså endnu en uklarhed. Desuden hæfter Dansk Magisterforening sig ved, at fagforeningen ikke har fået udleveret alle aktuelle dokumenter, ligesom der åbenbart ikke findes mødenotater fra centrale møder.

Irrelevante kilder

Og følger man Udlændingestyrelsens egen opfordring og sammenholder den indledende sammenfatning med de fulde interview i Eritrea-rapporten, rokker det også ved dens troværdighed. Eksempelvis citeres Eritrea-eksperten London-professor Gaim Kibreab – endda flere gange – i sammenfatningen for, at han kender til få desertører, som har besøgt Eritrea og trygt forladt landet igen. Men man skal om i rapportens fulde referat for at læse, at professoren »uvægerligt« taler om personer med nyt statsborgerskab, altså personer, som ikke er relevante for en asylansøgers situation.

Denne oplysning er forsvundet i sammenfatningen. Samme problematik går igen i offentliggørelsen af chefkonsulent Jens Weise Olesens e-mail i redegørelsen til justitsministeren. Den omtalte gruppe i e-mailen kommer »hjem på besøg« og har således ifølge Jens Weise Olesen allerede fået ophold i andre lande, hvorfor gruppen reelt er irrelevant for asylansøgere.

I det hele taget er der flere selvmodsigende elementer i Udlændingestyrelsens redegørelser til justitsministeren. Styrelsen skriver også, at Eritrea-rapporten blot var et supplement til andet materiale og skulle indgå sammen med »allerede kendt information« i den asylretlige vurdering.

Men Udlændingestyrelsen demonstrerede selv det modsatte i Eritrea-sagen, da man 25. november 2014 alene med afsæt i rapporten lagde op til en ny asylpraksis. Endelig findes der også i sagens dokumenter en e-mail udvekslet mellem Udlændingestyrelsens chefer. E-mailen omtaler den store politiske interesse for Eritrea-rapporten og ministeriets interesse i processerne. Denne e-mail kunne Udlændingestyrelsen – som kritikere har bemærket – også have genoptrykt i redegørelsen til ministeren, da styrelsen skulle kaste lys over mistanken om politisk indblanding.

Tidslinje over Eritrea-sagen - klik på pilene eller træk i billedet:

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.