Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To dages grænsekontrol: 208 asylansøgere

Myndighederne har registreret 208 asylansøgere i løbet af de første to dage med grænsekontrol, hvilket er en stigning i forhold til de forrige dage. Tallene viser udfordringens store omfang, påpeger Venstre.

208 personer har tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet søgt om asyl i Danmark i løbet af de første to døgn med skærpet grænsekontrol - som her ved grænseovergangen i Padborg by.
208 personer har tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet søgt om asyl i Danmark i løbet af de første to døgn med skærpet grænsekontrol - som her ved grænseovergangen i Padborg by.

208 personer har søgt om asyl i Danmark i løbet af de første to døgn med skærpet grænsekontrol. Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der i forbindelse med den skærpede grænsekontrol dagligt offentliggør opgørelser over antallet af asylansøgere.

Hos regeringspartiet Venstre mener fungerende politisk ordfører Jacob Jensen, at der er tale om et stort antal, som på årsbasis kan give en voldsom udfordring.

»Man kan i hvert fald sige, at vi nu har nogle tal, der er ganske betragtelige. Hvis vi ganger tallene op til årsbasis, så vil vi jo komme langt over 30.000, og det viser, at vi har en udfordring, som ikke er overstået. Jeg synes, at tallene sætter i relief, at vi fra regeringens side tager redskaber i brug, der er mere vidtgående, end man har oplevet tidligere, men som har en balance i forhold til andre lande, hvor man har rullet pigtråd ud, og til svenskerne der har lavet ID- og paskontrol,« siger Jacob Jensen.

Han påpeger, at det endnu er for tidligt at drage konklusioner i forhold til en fremtidig dansk grænsekontrol, men at det aktuelle omfang er det rigtige.

»Men tallene illustrerer, at vi står med en udfordring, som man ikke løser ved den danske grænse men ved Europas ydre grænser,« siger Jacob Jensen.

I de fem dage op til indførelsen af grænsekontrollen søgte mellem 22 og 71 personer dagligt om asyl i Danmark. Mandag og tirsdag steg tallene til henholdsvis 111 og 97 asylansøgere, viser den foreløbige opgørelse.

Politiet kontrollerede i løbet af tirsdagen cirka 1.366 personer ved grænsen til Tyskland, hvoraf altså 97 søgte asyl. Ministeriet har endda justeret tallene for mandag fra oprindeligt 75 personer.

Der er hovedsagligt tale om folk fra Syrien og Afghanistan.

Justitsminister Søren Pind (V) har tidligere argumenteret for, at en skærpet grænsekontrol vil medføre flere asylansøgere. Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, køber imidlertid ikke den præmis på baggrund af opgørelser for to dage.

»Jeg synes tallene er for høje, men man skal være meget varsom med at konkludere noget på baggrund af to dages tal. Og selv hvis man konkluderer, at antallet stiger på grund af grænsekontrollen, så må man bare sige, at disse mennesker med stor sandsynlighed ville ende i Danmark alligevel, fordi Sverige har indført en grænsekontrol som er noget mere kradsbørstig end den, vi har indført,« siger han.

Martin Henriksen efterlyser et mere fintmasket system for grænsekontrollen og afviser, at det øgede antal asylansøgere bør føre til, at grænsekontrollen opgives efter den første periode på ti dage frem til den 14. januar.

»Jeg vil bare gøre opmærksom på, at vi har levet 14 år uden grænsekontrol. Så kunne vi jo leve 14 år med grænsekontrol og så se, hvordan det er gået,« siger han.

Rigspolitiet oplyser, at man først og fremmest har fokus på 15 grænseovergange, hvoraf nogle er døgnbemandede, mens der foregår stikprøvekontroller ved de fleste.

Hos Socialdemokraterne mener udlændingeordfører Dan Jørgensen, at man i første omgang skal se tiden an, men at opgørelsen over de to første dage afslører et dilemma.

»Det er klart et af dilemmaerne ved grænsekontrol, at man får bedre styr på tingene, men at det kan føre til, at vi får flere asylansøgere. Når vi stopper flere og spørger, om de søger asyl, så kan der være flere, der svarer ja,« siger han.

Dan Jørgensen glæder sig dog over regeringens beslutning om at offentliggøre daglige tal for antallet af asylansøgere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.