Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To børnecentre lukker efter dalende asyltal

Børnecenter Annebergparken og Børnecenter Toftlund lukker. Det seneste år er der lukket ti centre.

Se mere
Arkivfoto. Børnecenter Annebergparken og Børnecenter Toftlund lukker. Det seneste år er der lukket ti centre.
Arkivfoto. Børnecenter Annebergparken og Børnecenter Toftlund lukker. Det seneste år er der lukket ti centre.

Antallet af uledsagede mindreårige asylsøgere på børnecentrene er faldet væsentligt i de seneste måneder.

Derfor lukker Udlændingestyrelsen yderligere to asylcentre til uledsagede mindreårige asylansøgere.

Det fremgår af hjemmesiden nyidanmark.dk.

Udlændingestyrelsen har i det seneste år lukket i alt 10 børnecentre. Nu er turen kommet til Børnecenter Annebergparken og Børnecenter Toftlund.

Børnecenter Annebergparken ligger i Odsherred Kommune og drives af Røde Kors. Børnecenter Toftlund ligger i Tønder Kommune, der selv driver centret.

Beboerne i Odsherred og Tønder kan ifølge kontorchef i Udlændingestyrelsen Thomas Mortensen forvente at blive flyttet til et andet børnecenter inden for de kommende uger.

»Antallet af uledsagede mindreårige asylansøgere på børnecentrene er fortsat med at falde. Vi lukker derfor Børnecenter Annebergparken og Børnecenter Toftlund.«

»Efter lukningen af disse to børnecentre vil der fortsat være en vis luft i systemet til at håndtere eventuelle udsving i indkvarteringsbehovet.«

»Vi er i tæt dialog med Røde Kors og Tønder Kommune om de forestående lukninger og dermed også om overflytningen af beboerne til andre børnecentre,« siger Thomas Mortensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.