Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tilbageholdt politiker er sendt retur til Danmark

Folketingspolitiker Lars Aslan (S) fik ikke lov til at besøge fængslet dansk statsborger i Bahrain.

Danske Erdogan-kritikere stikkes til de tyrkiske myndigheder som terrorister og landsforrædere. Her er det Lars Aslan.
Danske Erdogan-kritikere stikkes til de tyrkiske myndigheder som terrorister og landsforrædere. Her er det Lars Aslan.

København. Folketingspolitikeren Lars Aslan (S) er natten til torsdag sendt ud af Bahrain, hvor han efter eget udsagn var tilbageholdt i 25 timer.

I Bahrains lufthavn fik han frataget sit pas med den begrundelse, at han udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Aslan var taget til landet for at besøge den fængslede danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja.

Ifølge Lars Aslan er al-Khawaja alvorligt syg i fængslet, og besøget skulle derfor virke som politisk pres for at sikre danskbahraineren adgang til medicin.

Men Lars Aslan fik ikke lov at komme ind i Bahrain eller besøge fængslet.

I stedet fortæller han torsdag morgen, at han er blevet sendt ud af landet og nu befinder sig i Istanbul, hvor han skal videre med et fly til København.

Han er overrasket over, at det ikke er lykkedes ham i det mindste at komme ind i Bahrain.

»Jeg havde håbet, at jeg kunne besøge ham i fængslet. Jeg havde regnet med at kunne komme ind i landet. Og jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg som folketingspolitiker ville få taget mit pas og blive chikaneret på denne her måde,« siger han.

Han ser det mislykkede forsøg på indrejse som en bekræftelse på, at der sker alvorlige brud på menneskerettighederne i landets fængsler.

»Man må formode, at det er korrekt, at han (al-Khawaja, red) bliver behandlet dårligt, ellers burde det have været en smal sag at lukke mig ind i landet. Man forsøger at skjule noget og generer dem, der påtaler den kritisable menneskerettighedssituation i Bahrain,« siger Lars Aslan.

Repræsentanter for det danske udenrigsministerium besøger regelmæssigt al-Khawaja i fængslet i Bahrain. Men det er ifølge Lars Aslan ikke nok.

»Han er stadig fængslet, nu på syvende år. Så det er på tide, at en dansk politiker også forsøger at tage derind,« siger Lars Aslan.

Al-Khawaja er grundlægger og tidligere leder af både Golfstaternes Center for Menneskerettigheder, GCHR, og Bahrains Center for Menneskerettigheder, BCHR.

Han boede 12 år i Danmark, men vendte i 2001 tilbage til Bahrain.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.