Tilbage til Tulleland: »Kristian Thulesen Dahl ville være den bedste statsminister nogensinde«

Et år efter Dansk Folkepartis kanonvalg er der på Kristian Thulesen Dahls hjemegn stigende frustration over, hvad partiet får ud af sine 37 historiske mandater. På landsplan er DF gået tilbage i målingerne efter valget, men i Thyregod vil de gerne have deres bysbarn som statsminister.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et lyserødt hjerte på et sort landkort over Jylland pryder plakaten over køkkenbordet. »Home is where dad is,« står skrevet på den, og i dette tilfælde er far 31-årige Steffan Andersen.

Hjertet på plakaten er placeret i Thyregod – en lille jysk stationsby mellem Herning og Horsens hvor han bor med kæresten Sussie Væsel og deres tre og en halv måned gamle datter, Milla. Den lille pige pludrer løs til både far og mor, da hun kommer op fra sin middagslur og skal møde gæsterne.

»Det er da især nu, når vi har fået hende den lille, at jeg er bekymret. For hvad er det for en verden, hun skal vokse op i? Man frygter, at hele Europa bliver vendt på hovedet, når der kommer så mange udlændinge herop,« siger Steffan Andersen.

Villaen på hjørnet ligger et stenkast fra det lokale badeland og knap en kilometer fra Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahls hus. Her hersker hvide vægge, hvide orkidéer og hvide Kähler-vaser.

Thyregod Skole går op til 9. klasse, og selv om man på grund af skolereformen først har fri klokken 15, har Therese Vestergaard, 15, og Nicoline Dorscheus, 15, fået lov til at arbejde udenfor i det gode vejr. Foto: Sara Gangsted
Thyregod Skole går op til 9. klasse, og selv om man på grund af skolereformen først har fri klokken 15, har Therese Vestergaard, 15, og Nicoline Dorscheus, 15, fået lov til at arbejde udenfor i det gode vejr. Foto: Sara Gangsted

Parret stemte begge på DF ved folketingsvalget sidste år, og da vi besøgte dem lige efter valget, havde de store forventninger til både partiet og Kristian Thulesen Dahl.

»Når de siger i radioen, at »I ved, hvad vi står for,« så er det nok,« sagde Sussie Væsel under vores sidste besøg.

Vi er taget tilbage til Thulesen Dahls hjemby, der efter folketingsvalget i 2015 blev døbt »Tulleland« efter DFs populære leder. Spørgsmålet er, hvordan hans mange støtter, som vi talte med for præcis et år siden, mener, at han har forvaltet deres stemme? Siden valget har DF blandt andet bidraget til at gennemføre historisk mange udlændingestramninger, der er etableret teltlejre, og en familiesammenføring tager nu tre gange så lang tid for en flygtning med midlertidig beskyttelsesstatus. Men Sussie Væsel og Steffan Andersen synes ikke, at DF har gjort nok. De kalder »smykkeloven« for en skræmmekampagne uden nogen effekt.

Dansk Folkeparti stemmer konsekvent for udlændingestramninger. Men når Sussie Væsel og Steffan Andersen tænder for TV-nyhederne, er de skuffede over, at det ikke er Thulesen Dahl, men udlændingeminister Inger Støjberg (V), der toner frem på skærmen og tager slagsmålene om flygtninge eller besøger Nørrebro med ild i øjnene.

»Man ser ham ikke rigtigt. Støjberg tager tæskene og tør at tage ud i ghettoen, når der er bøvl og ballade. Det er lidt synd, når nu DF er blevet tildelt så mange stemmer, at man ikke gør mere for at fortælle sine vælgere, at man er med til at bestemme,« siger Steffan Andersen, og kæresten følger op:

»Næste gang, der skal stemmes, er Kristian Thulesen Dahl da ikke den første, jeg tænker på. Jeg tænker lidt: Hvad laver han derinde?« Sussie Væsel stemte ellers personligt på DF-formanden for snart et år siden.

Udkantspartiets kampplads

Thyregod ligger som den nordligste bastion i det gule tæppe af DF-flertal, der ved sidste valg spredte sig ud over Syddanmark som en rapsmark i blomst. Her stemte 48,7 procent ved folketingsvalget i juni 2015 på Dansk Folkeparti.

Siden kanonvalget er partiet i meningsmålinger gået tilbage på landsplan. Fra 21,1 pct. af stemmerne ved valget til 19,8 pct. i det nyeste vægtede gennemsnit af målinger fra Berlingskes Barometer – det ville svare til tabet af to af partiets nuværende 37 mandater, hvis målingen blev omsat til et folketingsvalg.

I Thyregod vil de DF-vælgere, vi møder, ikke flytte deres kryds mod venstre. Men måske mod højre, hvis muligheden opstår. Efter et år med Dansk Folkeparti som blå bloks største parti og over 30 stramninger på udlændingeområdet vil de have mere grænsekontrol og færre flygtninge. Men det er ikke kun udlændinge, der fylder folks bevidsthed i Thyregod.

Den tidligere pilot Nils Lou roder med britiske biler i sin fritid. Han stemte ikke på Kristian Thulesen Dahl ved sidste valg, men han er overbevist om, at DF-formanden kunne blive en fremragende statsminister. Foto: Sara Gangsted
Den tidligere pilot Nils Lou roder med britiske biler i sin fritid. Han stemte ikke på Kristian Thulesen Dahl ved sidste valg, men han er overbevist om, at DF-formanden kunne blive en fremragende statsminister. Foto: Sara Gangsted

Når man er placeret på en bakke midt i Jylland, er det svært at hoppe med på det positive brandingprojekt »Vandkantsdanmark«. Alligevel føler mange af de 1.346 indbyggere i den lille by sig som udkantsdanskere. Mest på grund af den måde, hovedparten af politikerne taler om dem – også derfor får Dansk Folkeparti cirka halvdelen af stemmerne. Men det er også, fordi globaliseringen har ramt byen.

Vinduesfabrikken Velux, byens største arbejdsplads, nedlagde i november 65 arbejdspladser, og inden længe rykker hele produktionen ud af Danmark.

»Ja, de flytter nok fabrikken til Polen,« konstaterer en 15-årig dreng, mens han lægger bolden til rette mellem fødderne.

Sammen med en flok andre drenge hænger han ud ved idrætshallen. Det er byens omdrejningspunkt, som det er for hundredvis af mindre byer i Danmark. De har netop overværet byens U14-pigehold spille uafgjort 1-1 mod et hold fra Horsens. Nu ved de ikke helt, hvor de skal gå hen. For i Thyregod er der ikke meget at lave en mandag aften i juni. Så de spiller lidt bold op ad en mur, kravler rundt på centrets tag efter tabte bolde og taler om europamesterskaber og efterskoleophold.

De fleste af drengene ved ikke, hvad deres forældre har stemt, men der er ikke så meget negativt at sige om Kristian Thulesen Dahl, og flere af deres klassekammerater har meldt sig ind i Dansk Folkepartis Ungdom. De er Generation DF.

15-årige udkantsknægte, der ikke har meget andet at lave en mandag aften end at sparke bold op ad en mur, kan sagtens se, hvor Thyregod bevæger sig hen. Produktionen flytter ud. Arbejdspladser nedlægges. Selv for drengene er det begrænset med steder, man kan tjene lidt ekstra mønt efter skole.

»Der er bageren. Og Brugsen. Men der skal man være 16 – jeg har været henne at spørge,« siger en af drengene.

I Thyregod er pizzeriaet det eneste, der har åbent til efter klokken 20, men der er stadig arbejdspladser til faglærte og ufaglærte i byen, for nogen skal jo arbejde i byens elektrikerfirma eller en af Borgergades to frisører. Og i Brugsen. Mange mennesker med netop den uddannelsesprofil er Dansk Folkepartis nye målgruppe. Partiet får færre ældre vælgere og flere arbejdere, viser målinger fra Gallup og Altinget.

DF er siden valget blevet det største arbejderparti i Danmark. 32,7 procent af faglærte og ufaglærte vil sætte kryds ved DF. Og partiet er også i langt højere grad blevet et decideret arbejderparti, hvor løndumping, bundskat og udflytning af arbejdspladser er blevet mærkesager. Ikke med samme prioritet som udlændingepolitikken, men i samme program.

Den uålelige ventetid

Det store parti tiltaler i høj grad de faglære og ufaglærte, fordi den danske arbejderklasse mærker konsekvenserne af det globaliserede arbejdsmarked på egen krop. Her ses grænsebomme og udlændinge­stramninger også som et middel til at holde udenlandsk arbejdskraft ude.

Når regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti flytter 3.981 job ud i provinsen som en slags enorm kraftanstrengelse af et kram til udkantsområderne, kunne man tro, at Thyregod havde fået en styrelse eller et nævn. Noget med landbrug eller miljø. Det fik man ikke, så den – vil nogle mene – symbolsk motiverede oprustning af det ikke-københavnske embedsværk gavner altså ikke DF-lederens hjemby.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) stjal forleden rampelyset ved at gentage en pointe, om at flygtninge på tålt ophold skal leve under så »utålelige forhold som muligt«.

Ude og hjemme: Asylansøgerne Reza, Daoud og Mirs er i venteposition på Center Thyregod (tv.) – hos Sussie Væsel, lille Milla og Steffan Andersen i Thyregod venter de også, men på flere udlændingestramninger. Foto: Sara Gangsted
Ude og hjemme: Asylansøgerne Reza, Daoud og Mirs er i venteposition på Center Thyregod (tv.) – hos Sussie Væsel, lille Milla og Steffan Andersen i Thyregod venter de også, men på flere udlændingestramninger. Foto: Sara Gangsted

Omkring 800 meter fra Kristian Thulesens Dahls hus i Thyregod bor Daoud, Mir og Reza i grå barakker, og selv om de er helt almindelige asylansøgere og ikke på tålt ophold, kan deres tilværelse ofte føles utålelig. De tre er uledsagede mindreårige og flygtet fra henholdsvis Afghanistan og Iran. De venter på, at deres asylansøgning bliver behandlet – ligesom 75 andre drenge mellem 15 og 18 år her på Center Thyregod. De venter – og håber.

Da vi ankommer til Thyregods flygtningecenter, bager solen ned fra en skyfri himmel, og flere af de unge beboere hænger ved bænkebordene omkring barakkerne. Andre er netop kommet hjem fra den daglige skolegang i Jelling.

Centret har i sin levetid været hjem for familier, enlige mænd og alle andre tænkelige typer af flygtninge, men siden sidste år er det børn og unge under 18 år, der er kommet alene til Danmark, som bor og venter her.

For de afghanske drenge i asylcentret i Thyregod, som vi taler med, er drømmene ikke meget anderledes end de boldspillende jævnaldrende ved byens sportshal. At komme videre, få en uddannelse og skabe sig en fremtid. For 16-årige Daoud Ahklaghi er drømmen beskeden, men alligevel fremstår den så uopnåelig, at han nærmest hvisker den: Han vil gerne flytte til Herning.

»Jeg elsker Herning. Der vil jeg gerne bo en dag,« siger drengen, der for cirka ni måneder siden flygtede fra Afghanistan over Tyrkiet til Danmark.

Han går til kickboksning i en dansk idrætsklub, og flere af de andre drenge på asylcentret forsøger centrets ansatte også at engagere og aktivere via det danske foreningsliv. Dansk Folkeparti er imod, at flygtninge som Daoud skal integreres, før deres ansøgning er godkendt. Men her i hjertet af Foreningsdanmark mener også DF-vælgerne, at drengene på asylcentret skal aktiveres i foreningsliv og have uddannelse.

Asylcentret har sendt 14 uledsagede mindreårige til cricketklubben i Herning. Nu er holdet med de mange – især afghanske – drenge tæt på at rykke op i en bedre række. En bedrift, som giver drengene et formål, mens de sidder i venteposition på Center Thyregod. Venter på svar fra familien i Afghanistan. Venter på næste skoledag med det svære danske sprog. Og frem for alt venter på, at asylbehandlingen er overstået.

Uorganiseret og organiseret fodbold: Drenge og piger på spil i Thyregod. Foto: Sara Gangsted
Uorganiseret og organiseret fodbold: Drenge og piger på spil i Thyregod. Foto: Sara Gangsted

De eneste små gnidninger, der har været mellem lokalbefolkningen og asylcentret i udkanten af byen, er, at flygtningedrengene har haft svært ved at lære de danske færdselsregler. For selv om vejene ikke er tungt trafikerede i den lille by, har de lokale været bange for, at de kunne risikere at få en afghansk teenager på kølerhjelmen. Især når drengene kører på fortovene eller i den forkerte side. Men det arbejder man på i asylcentret, og på et par gåture gennem byens gader ser vi da også flere af drengene cyklende afsted på deres mangefarvede damecykler. I højre side. På vejen.

Problemer kan ikke danses væk

En af de lokale, der har erfaringer med den del af de nye beboeres kultur, er Poul Høgh. Han er efterlønner, medlem af Dansk Folkeparti og 63 år gammel. Og æselopdrætter, ikke mindst.

Hvis man fortsætter fra vinduesfabrikkens snart tomme bygninger, forbi asylcentret og ud af en af byens mange indfaldsveje, kommer man efter nogle minutters kørsel forbi Pouls lille husmandssted. Den vej er nogle af asylcentrets beboere også kommet.

Poul Høgh tager imod os i sin snævre indkørsel og forsøger at overdøve de skræppende ænder, der vralter rundt på den uindhegnede mark ved siden af huset.

»Stoppede GPSen jer oppe ved broen?« spørger han, da vi undskylder forsinkelsen.

Han forklarer, hvorfor det moderne udstyr ikke kan finde hele vejen ud til det lille husmandssted: »Det er noget med, at koordinaterne er skæve. Min egen GPS kan heller ikke finde hjem,« siger han.

Det eneste, der bryder landlivets ro, er ændernes larm og vandingsmaskinernes taktfaste lyd af vand, der pumper liv til de omkringliggende kornmarker. Og så Poul Høghs stemme, hvor frustrationen brænder tydeligt igennem.

På Nils Lous værksted på Nygade står der stadig en DF-vimpel fra en fest. Siden valget har det at stemme på DF slet ikke været noget, man holder for sig selv.
På Nils Lous værksted på Nygade står der stadig en DF-vimpel fra en fest. Siden valget har det at stemme på DF slet ikke været noget, man holder for sig selv.

Poul Høgh mener, at de skal tilbage til deres hjemlande i en fart. Og han tror fortsat på, at Kristian Thulesen Dahl er den mest pålidelige af de danske politikere, når det ønske skal opfyldes – hvilket ikke har ændret sig, siden Berlingske besøgte ham sidste år. Han kan sagtens se Thulesen Dahl blive en god statsminister, men egentlig udelukker han heller ikke at gå en helt anden vej.

»Det ville da slet ikke være tosset, hvis de gik i regering med Socialdemokraterne og Mette Frederiksen. De er jo efterhånden også ret borgerlige,« siger Poul Høgh.

På den sidste arbejdsdag inden Folketinget gik på sommerferie, vedtog Folketinget loven L189, den nye integrationslov. Dansk Folkeparti var imod, at flygtninge kunne komme på højskoleophold, men da flertallet gik imod DF, er det stadig muligt. Nu kan jobparate flygtninge blive tilbudt et højskoleophold, hvis det vurderes at være den hurtigste vej til beskæftigelse.

Den idé er blevet godt modtaget her i Thyregod, hvor højskolernes fader, N.F.S Grundtvig, voksede op og blev konfirmeret. Også Poul Høgh tænker, at uddannelse er en gevinst, når de er kommet hertil. Men han er træt af, at danske politikere tror, at de kan redde alle verdens flygtninge, som han siger, og Uffe Elbæk er hans klare skræmmebillede.

»Elbæks hyggeparti tror jo, at de kan danse problemerne væk. Men vi kan altså ikke tage alle de flygtninge. Vi må uddanne dem og så sende dem hjem til deres hjemlande, så de kan genopbygge dem,« siger han.

»Den bedste statsminister nogensinde«

En anden af Thyregods indbyggere, Nils Lou på 63 år, har indrettet en gammel tømmerhandel i byen som et slags hotel for veteranbiler. Den tidligere jetpilot og uddannede økonom er nu opdrætter af Hereford-kvæg, underviser udsatte unge og roder med gamle Rolls-Roycer og Jaguarer i sin fritid.

Det rødmossede ansigt med de varme øjne og det store skæg bryder konstant ud i et gevaldigt smil, når han fortæller om sine nuværende og tidligere projekter, men han taler også gerne om politik. Den grønne, stramt bundne butterfly matcher Jaguar-jakken og også hans partifarve, viser det sig.

Nils Lou stillede tidligere op til byrådet for De Konservative, men som han selv siger: »folk stemmer på kandidater, der ligner dem selv, og der er stort set ingen, der ligner mig,« så han fik ikke stemmer nok til at komme ind.

Kristian Thulesen Dahl derimod ligner de fleste andre i »Det Gule Danmark,« og Nils Lou er da også overbevist om, at han ville være god i en kommende regering.

»Kristian Thulesen Dahl ville være den bedste statsminister nogensinde. Han har det hele, og han har styr på sine tropper,« siger Nils Lou.

Alternativet mod højre

De vægtede gennemsnit af meningsmålinger, som Berlingske har samlet i sit Barometer, viser, at Dansk Folkeparti er gået signifikant tilbage siden valget. To mandater ville de miste, hvis der var valg nu. Ifølge barometeret er rød blok gået frem siden folketingsvalget, og det kan DF-vælgere have bidraget, men der er ét scenarie, som selvfølgelig ikke er indregnet i målingen: Nemlig at nogle af de vælgere, der stemte DF ved sidste valg, vil stemme på et parti, som slet ikke er opstillingsberettiget endnu.

Hos den lille familie i Søndergade ser Steffan Andersen og Sussie Væsel det stadig som en mulighed, at stemmen går til DF næste gang. Men hvis et parti som Pernille Vermunds Nye Borgerlige bliver opstillingsberettiget, ændrer den plan sig. Steffan Andersen har selv sendt en vælgererklæring afsted, så partiet kan stille op.

»Det er helt sikkert, at jeg ville stemme på dem. Jeg er meget med på deres vogn, og jeg har også været inde at skrive under, så det er helt sikkert. De er noget mere aggressive, og de tør godt at tage stilling og tage nogle initiativer, som de også ved vil træde nogle andre mennesker over tæerne,« siger Steffan Andersen.

Og det gør ham ikke noget, at Nye Borgerlige vil skære kraftigt i den offentlige sektor og er tæt på Liberal Alliance på den økonomiske politik.

»Jeg synes, Dansk Folkeparti står lidt stille, de står lidt i stampe. Det er simpelthen deres udlændingepolitik, der gør, at jeg har stemt på dem, og det er jo også derfor, de har fået deres stemmer. Så hvis der kommer et parti som Nye Borgerlige, som vil sørge for, at der sker noget fremskridt i vores samfund, men som stadig har en barsk udlændingepolitik og tør at stå ved den, vil de få utroligt mange stemmer.«

Parret ser gerne, at de unge flygtninge fra asylcentret går i skole, tager del i foreningslivet og integrerer sig i stedet for at leve for sig selv uden at lære sproget. Hvis de altså skal være her, for det unge par så gerne, at vi stoppede helt for at lade flygtninge komme til landet.

»Der er ingen grund til, at vores samfund skal udnyttes af folk, der ikke vil det, som det er i dag,« siger Sussie Væsel.

Da vi pakker bilen og er på vej væk fra Thyregod, kommer en stationcar kørende forbi Grundtvigs Plads ned ad Borgergade og lige forbi os. Bag den er fastspændt en stor trailermodel af mærket Variant, og i bilen sidder Thyregods ukronede konge, Danmarks potentielt kommende statsminister, Kristian Thulesen Dahl.

Bilen svinger til venstre efter byens nedlagte mejeri, men noget tyder på, at Thulesen Dahl skal passe på ikke at svinge for kraftigt til venstre rent politisk. Det kan få DF-vælgere til at svinge til højre ved næste valg. Også her i hjertet af Tulleland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.