Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Til Løkke: 10 pligtopgaver, der venter en ny regering

Dagpengekommissionen er kendt af de fleste. Men også på en stribe andre politikområder er der nedsat ekspertudvalg eller kommissioner, som en ny regering nu arver. På flere punkter er der lagt op til politisk armlægning mellem Venstre og Dansk Folkeparti.

Lars Løkke Rasmussen taler med journalister efter dagens forhandlinger med de borgerlige partier mandag.
Lars Løkke Rasmussen taler med journalister efter dagens forhandlinger med de borgerlige partier mandag.

Når Venstres formand Lars Løkke Rasmussen (V) får dannet en regering og sat et ministerhold, så venter en stribe pligtopgaver på bordene i ministerkontorerne, skriver Ugebrevet A4.

Den tidligere SR-regering har nemlig efterladt sig en perlerække af kommissioner, ekspertudvalg og arbejdsgrupper, som først fremlægger sine konklusioner og anbefalinger i den kommende valgperiode.

Mest fokus har der været på Dagpengekommissionen, som i den grad har udfordret Helle Thorning-Schmidt (S), men som nu skal aflevere sine anbefalinger til en ny regering med Løkke i spidsen.

Men også når det gælder emner som politikernes egne løn- og pensionsforhold, Danmarks deltagelse i Irak-krigen og det danske terrorberedskab, vil Lars Løkke Rasmussen og den nye regering blive sat under pres af kommissioner og udvalg, som er nedsat af den tidligere regering.

Tilmed er der i flere tilfælde klare uenigheder mellem Venstre og Dansk Folkeparti, som kan ende som enten regeringsparti eller afgørende støtteparti for en ny regering.

Ugebrevet A4 har gennem aktindsigter i de forskellige ministerier og selvstændig research skabt et overblik over, hvilke kommissioner, ekspertudvalg og arbejdsgrupper den nye regering overtager fra den forrige.

Ifølge professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard, som er forfatter til bogen ‘De store kommissioner', vil det altid sætte en regering under et vist pres, når en kommission eller et ekspertudvalg fremlægger sine anbefalinger.

»Den gamle tid, hvor alle kommissioner blev nedsat med meget bredt flertal, og anbefalingerne herefter blev båret direkte over i Folketinget og vedtaget stort set uden ændringer, den eksisterer ikke mere. Det står ikke i Grundloven, at en kommissions anbefalinger skal følges. Men det kan give noget polemik, hvis man som regering vælger ikke at bruge anbefalingerne. Og jo bredere et politisk mandat, en kommission arbejder på, jo sværere er det helt at undsige sig dens anbefalinger,« siger han til Ugebrevet A4 og fortsætter:

»Det er klart, at man nogle gange som regering godt kan spekulere i, hvornår det er mest hensigtsmæssigt, at en kommission bliver færdig med sit arbejde. Og det kan også være efter et valg,« forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.