Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Guldborgsund Kommune

Tidligere skandale-borgmester blev ikke valgt ind

Følg kommunalvalget 2013 i Guldborgsund minut-for-minut. Vi opdaterer løbende med seneste nyt.

ONSDAG D. 20. NOVEMBER 

14:48: Tidligere skandale-borgmester blev ikke valgt ind: Kaj Petersen, der var Socialdemokratisk borgmester i 32 år, kom ikke ind med sit nye parti Sakskøbingslisten. Kaj Petersen mistede borgmesterposten i Guldborgsund i 2009, da han blevet afsløret af Ekstrabladet i at bruge offentlige skattekroner på druk på en studietur til Tyskland.   

12:44: "Årets valgbabe" kom ikke ind men er alligevel tilfreds: De Konservatives kandidat Nikita Klæstrup, der af Ekstra-Bladet blev kåret som "årets valgbabe", kom ikke ind i byrådet, skriver Lolland Falsters Folketidende. Den ene Konservative plads gik i stedet til den rutinerede Bent Jørgensen. Alligevel var hun tilfreds med resultatet: "Pyt med, at jeg ikke kom ind i kommunalbestyrelsen. Jeg har jo vundet alligevel", siger hun til ekstrabladet.dk og henviser til hendes sejr i konkurrencen om årets valgbabe.
 
10:10: René Christensen var tæt på borgmesterpost: Dansk Folkeparti fik i alt 22 procent af stemmerne i kommunen, hvilket giver dem syv sæder i kommunalbestyrelsen. Dette gjorde partiets spidskandidat, René Christensen, en outsider til borgmesterposten. Posten gik dog igen til John Brædder (G), hvilket selvfølgelig skuffer René Christensen. "Ja selvfølgelig er jeg skuffet over, at jeg ikke bliver borgmester. Det havde jeg sat næsen op efter, og da resultaterne kom, troede jeg endnu mere på det. Så jo, selvfølgelig er jeg skuffet (...) Der var en mulighed for, at jeg kunne blive borgmester, og den skulle prøves af. Det kunne ikke lykkes, og det kunne jeg godt se. Så vi brugte i stedet forhandlingerne på at lægge linjer for det fremtidige politiske arbejde," siger han til Folketidende.

09:19: John Brædder glæder sig over bred aftale: John Brædder fra Guldborgsundlisten, var tilfreds med den brede konstitueringsaftale, der sikrer ham yderligere fire år i borgmesterstolen, skriver TV2 Øst. "Jeg takker vælgerne for fremgangen, og jeg er meget glad for opbakningen i forhandlingslokalet", siger John Brædder. Dansk Folkeparti og René Christensen fik et særdeles godt valg, og det anerkender den genvalgte borgmester: "Det koster selvfølgelig noget at få borgmesterposten, og René Christensen har fået nogle udvalgsposter. Jeg er meget lykkelig for fire år mere i dette fantastiske job. Jeg håber, at socialdemokraterne vil være med. Det er vigtigt at få en bred aftale. Det betyder tryghed og giver os mulighed for at rykke på nogle store ting", forklarer John Brædder. Forhandlingerne fortsætter kl. 14 i dag. 
 
07:44: DF stemmesluger: Nogen var bundet oppe fra: Som vi skrev tidligere glippede borgmesterposten for Dansk Folkeparti og Rene Christensen på trods af et valg med pæn mandatfremgang. Sidstnævnte havde dog en opfattelse af, at andet end lokale kræfter spillede ind på konstitueringsforløbet: "Det her ville blive en stor succes for Dansk Folkeparti, og jeg kunne godt mærke, at der var nogen, der var bundet oppe fra. Det var ikke mig, det handlede om, men mere at partiet ikke skulle have den succes", siger han ifølge DR.  
 
03:24: DF får ikke borgmesterpost - John Brædder fortsætter som borgmester: Længe blev det spået, at Dansk Folkeparti ville få deres første borgmesterpost i netop Guldborgsund. I stedet blev det den siddende borgmester, John Brædder, fra Guldborgsundlisten, der løb med posten, selvom partiet kun blev valgets tredjestørste. Efter forhandlinger til langt ud på natten endte Dansk Folkeparti, Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti at pege på John Brædder. 
 
02:12: DFs første borgmester?: Spændingen er stadig intakt i Guldborgsund. DF har fået 22,1 procent af stemmerne og er dermed det største borgerlige parti i kommunen. Socialdemokraterne er større, men kan ikke mønstre et rødt flertal. Dermed er der mulighed for, at DF kan få sin første borgmesterpost alt efter, hvordan konstitueringen falder ud. 

TIRSDAG D. 19. NOVEMBER

23:33: Resultat: Kæmpe DF-succes: DF står for den største fremgang ved valget, de er gået hele 8,6 pct. point frem. Det betyder, at de nu er det andet største parti med 22,1 procent efterfulgt af Socialdemokratiet der sidder på 27 procent. Det lokale parti Guldborgsundlisten har ligeledes haft et kanon valg, de er gået 7,4 pct. point frem og er nu det tredje største parti med 18,1 procent. Valgets store taber er SF, der er gået tilbage med hele 11,0 pct. point og nu kun tegner sig for 4,7 procent.        

 22:17: SF ser ud til at gå markant tilbage: De foreløbige prognoser viser, ifølge folketidende.dk, at SF står til en voldsom tilbagegang. Indtil videre står SF kun til at få ét mandat, det er fire mandater færre end ved det seneste valg.   

21:55: DF kan skimte valgtriumf: Ifølge DR.dk viser en exitprognose foretaget af Epinion for DR Nyheder, at der er udsigt til en triumf for Dansk Folkeparti. DF står til at få 21,1 pct. af stemmerne, det er en fordobling af mandater fra fire til otte. 
 
19:50: Stemmeprocenten fortsætter frem: Kl. 18.00 lå stemmeprocenten
ifølge folketinget.dk på 61,8 pct., dermed fortsætter den stigende
valgdeltagelse. Til sammenligning lå stemmeprocenten, på det samme tidspunkt, ved det seneste
kommunalvalg i 2009 på 56,1 pct.      

19.04: Pæn stigning i valgdeltagelsen: DR.dk oplyser på baggrund af en rundspørge, som Ritzau har lavet på valgsteder i hele landet, at der er en pæn stigning i valgdeltagelsen sammenlignet med det seneste kommunalvalg. Allerede kl. 16.00 lå den registrerede valgdeltagelse på 44 pct., det er en stigning på 5,1 pct. point i forhold til valget i 2009.    
 
16:47: Borgmester tilfreds med foreløbig stemmeprocent: Stemmeprocenterne

kl . 14 er igen  højere end ved samme tidspunkt ved valget i 2009. Det glæder borgmester John Brædder, der er spidskandidat for Guldborgsundlisten. »Der har været arbejdet hårdt for at få stemmeprocenten i vejret, så det er dejligt at se, at det ser ud til at gå den rigtige vej,« siger John Brædder til TV 2 Øst. Borgmesteren bør dog ikke glæde sig for tidligt, for tallene kan hurtigt ændre sig. Eksempelvis viste tallene kl. 12, at stemmeprocenten var lavere end sidste år. 

13:29: Ustabil stemmedeltagelse under 2009-niveau: Ved dagens første måling klokken 10 så tallene rigtig fine ud og lå lidt over tallene fra 2009. Ved den nyeste måling klokken 12, så tallene dog ikke længere lige så pæne ud. Med en stemmedeltagelse på 21,7 procent, har lidt over hver femte borger allerede stemt, men ved sidste valg var stemmedeltagelsen på 22,3 procent, skriver kommunen på dennes hjemmeside. 

 10:42: DF-kandidat går efter borgmesterpost: Rene Christensen, Dansk Folkepartis spidskandidat i Guldborgsund, går efter at blive DFs første borgmester. Det fortæller Rene Christensen til TV2 News.  
 
10:35: DF-politiker trækker sig: Mona Lisa Pedersen fra DF, som er opstillet som byrådskandidat i Guldborgsund, hat valgt at trække sig fra kommunalvalget på grund af kræftsygdom. Det skriver Folketidende. Mona Lisa Pedersen, som var nummer 13 på stemmesedlen, vil ikke blive erstattet af en anden kandidat.

Torsdag d. 14. november

10:26: Topløs lokalpolitiker overvældet af opmærksomheden: De sidste dages opmærksomhed har været meget overvældene for 19årige Nikita Klæstrup. Siden Dagens.dk i fredags kunne bringe topløse billeder af Nikita, der stiller op til kommunalvalget i Guldborgsund for de Konservative, er opmærksomheden om den unge kandidat eksploderet: "Der har været mange kommentarer. Jeg har fået en masse venneanmodninger og beskeder på Facebook. Mest fra drenge," beretter Nikitia til Dagens.dk. Selvom opmærksomheden fylder meget, er det politikken, der skal i fokus: Jeg har været ude til nogle vælgermøder, og folk tager godt imod mig og min politik, siger hun og fortæller, at der også er flere, der har tilkendegivet, at de vil stemme på hende - ikke på grund af billederne, men på grund af hendes politik.

Onsdag d. 13. november 2013
  
10:28 DF står muligvis til borgmesterpost. Meget skal gå galt for den nuværende borgmester John Brædder fra Guldborgsundslisten, men da sammensætningen af partier i Guldborgsund Kommune på ingen måde ligner situationen i resten af landet, kan DFs René Christensen ifølge dr.dk ende med at løbe med borgmesterposten. 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.