Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere privilegerede kroer må igen bruge kongekrone i logo

De gamle kroer er kulturarv og skal nu have lov til at benytte kronen i deres logo igen, mener kulturminister.

ARKIVFOTO.De gamle kroer er kulturarv og skal nu have lov til at benytte kronen i deres logo igen, mener kulturministeren.
ARKIVFOTO.De gamle kroer er kulturarv og skal nu have lov til at benytte kronen i deres logo igen, mener kulturministeren.

København: Flere kroejere kan ånde lettet op, for snart må de igen benytte kongekronen som en del af deres logo.

Kulturminister Bertel Haarder har fremsat et lovforslag i Folketinget, som gør det muligt for kroer, foreninger og virksomheder at anvende kongekronen på en række betingelser.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Tidligere har kongeligt privilegerede kroejere haft tradition for at anvende kongekronen som symbol på den privilegerede status, men det har hidtil været ulovligt.

Nu skal de gamle kroer have lov til at bruge den lukkede kongekroen igen, for de er kulturarv, lyder det fra kulturminister Bertel Haarder.

- Jeg er glad for nu at præsentere et lovforslag for Folketinget, som giver de tidligere privilegerede landevejskroer mulighed for at fortsætte en gammel tradition for at bruge kongekronen som symbol.

- De gamle kroer er jo ligefrem blevet en del af vores kulturarv, siger kulturministeren i pressemeddelelsen.

Det nye lovforslag lægger op til, at disse grupper af kroer, foreninger og virksomheder kan ansøge om at kunne anvende kongekronen.

En lov fra 1912 afskaffede de kongeligt privilegerede kroer, og i løbet af 1920'erne og 1930'erne blev brugen af kongekronen som symbol reguleret.

I dag må den lukkede kongekrone kun må bruges af kongehuset og statens institutioner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.