Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere overvismand: Det er VK-regeringens skyld

Dansk økonomi var overophedet, men alligevel pøsede den tidligere VK-regering benzin på bålet i form af øgede offentlige udgifter og skattelettelser. Dermed bærer de skyld for krisens dybde, mener tidligere overvismand Christen Sørensen.

Christen Sørensen, tidligere økonomisk overvismand og tidligere formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arkivfoto.
Christen Sørensen, tidligere økonomisk overvismand og tidligere formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arkivfoto.

Han lægger ikke fingre imellem, den tidligere overvismand og økonomiprofessor Christen Sørensen. I en ny bog sender han en barsk kritik af sted mod daværende VK-regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen.

Det er nemlig deres ansvar, at Danmark er blevet så hårdt ramt af krisen, mener Christen Sørensen, der var overvismand fra 1985 til 1988.

»Der er ingen tvivl om, at finanskrisen kom fra USA, men det helt afgørende var, at man havde svækket økonomien meget grundlæggende forud for finanskrisens udbrud i september 2008,« siger han og fortsætter:

»Hvis ikke vi havde undermineret dansk økonomi, så var vi jo ikke blevet hårdere ramt end Tyskland og Sverige. Det viser jo tydeligt, at den daværende regerings undskyldning om, at krisen er global, ikke holder.«

Hvad mener du med, at man havde undermineret økonomien?

»På trods af, at dansk økonomi var overophedet, og man burde have ført det, som vi økonomer kalder en strammere finanspolitik, lempede regeringen i stedet finanspolitikken og pøsede benzin på et i forvejen brændende bål.«

Men hvad er det, der udgør benzinen?

»Man øgede de offentlige udgifter for meget, samtidig med at man lettede skatterne. Jeg dokumenterer i min bog, at man førte en historisk uansvarlig finanspolitik. Dansk økonomi var i forvejen mere end overophedet, og boligsektoren eksploderede jo. Det var faktisk kun Irland og Spanien, der set i forhold til BNP havde større boliginvesteringer end Danmark. Og vi ved jo, hvordan det er gået i Irland og Spanien,« siger han og holder en kunstpause, før han udvider skydeskiven for sin kritik.

Nationalbanken har også ansvar

Det er nemlig ikke kun VK-regeringen, som kan beskyldes for at have sovet i timen ifølge Christen Sørensen, der også er tidligere formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Også Nationalbanken har et stort ansvar.

»De danske pengeinstitutter havde ikke nok indlån til at finansiere udlånene, så de lånte op mod 550 milliarder kroner på de internationale finansmarkeder og pumpede dem ud til ejendomsdevelopere som f.eks. i Roskilde Bank,« siger Christen Sørensen.

»Nationalbanken burde have vidst, hvor farligt det var,« siger han med henvisning til den sydasiatiske krise i 1997, hvor Thailand havde lånt penge i udlandet for finansiere et byggeboom, hvilket med Christen Sørensens ord herefter knækkede den thailandske valuta:

»Så galt gik det ikke i Danmark, fordi vi er bundet op på euroen. Men problemet var det samme, og det burde Nationalbanken have grebet ind over for. Det er næsten logik for burhøns.«

Advarede op til krisen

Christen Sørensen var i øvrigt i DR-dokumentaren »Sikke en fest« manden bag en kontroversiel vurdering, da han anslog, at Danmark kunne være gået glip af op mod 24 mia. kr., fordi Bankpakke 2 ikke indeholdt en såkaldt upside-model, som gav de danske skatteydere andel i en eventuel optur på aktiemarkedet.

Er det ikke for let at stå og være bagklog nu?

»Jo. Men jeg advarede også før. Fra efteråret 2005 og til slutningen af 2006 skrev jeg ni kronikker, hvor jeg advarede mod dette og krævede finanspolitiske stramninger. Men det blev afvist af regeringen, som sagde, at lærebøgerne skulle skrives om,« siger han og sender derefter en bredside af sted mod sine vismandskolleger i Det Økonomiske Råd:

»Det er endnu værre: Også vismændene konkluderede i juni 2006, at man ikke engang skulle diskutere en finanspolitisk stramning. Det deprimerende er, at de har forsøgt at bortforklare det lige siden. Vismændene vil ikke vedstå sig deres fejltagelser,« siger Christen Sørensen, der har været medlem af Socialdemokraterne, men ifølge BT skulle have meldt sig ud.

Er der så gjort nok nu for at sikre os mod flere kriser?

»Efter min mening har man endnu ikke taget nok tiltag for at sikre os mod at ende i en ny krise af denne kaliber. Vi kan ikke længere tro på, at politikerne af sig selv vil føre en ansvarlig finanspolitik. Derfor foreslår jeg, at man bygger automatiske stabilisatorer ind i økonomien,« siger han og giver i bogens sidste kapitel tre forslag til, hvad det kunne være, bl.a. større krav til bankernes kapitalpolstring, et konjunkturafhængigt dagpengesystem, hvor optjeningsperioden svinger med den økonomiske tilstand, og dertil kommer ændret boligbeskatning, hvor ejendomsværdiskatten stiger, hvis boligpriserne stiger mere end de almindelige priser.

Venstre: Vi kom til at bruge for mange penge

Venstres næstformand Kristian Jensen anser Christen Sørensens kritik for »hyklerisk«. I selvsamme periode, som Christen Sørensen kritiserer den daværende regering for at have ført for lempelig finanspolitik, talte AE-Rådet, som Christen Sørensen var formand for, imod en stram finanspolitik, siger Kristian Jensen. Alligevel erkender den forhenværende skatteminister i dag, at VK-regeringen skulle have strammet op tidligere.

»Med de initiativer, der kom fra Genopretningspakken, med dagpengereformen og efterlønsreformen ryddede vi selv op i de problemer, som Danmark stod i. Men vi ville have haft færre problemer, hvis vi havde indført budgetloven over for kommuner og regioner tidligere, end det endte med at blive,« siger Kristian Jensen og fortsætter:

»Vi kom til at bruge for mange penge i den offentlige sektor, fordi vi ikke styrede det kommunale forbrug godt nok. Derfor havde jeg gerne set, at vi havde indført budgetloven noget tidligere, så vi kunne have strammet op.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.