Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere LO-boss skal få ældre til at arbejde længere

Ældre skal arbejde længere, mener regeringen og Dansk Folkeparti, som nedsætter en tænketank for seniorer.

(ARKIV) Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om nedsættelsen af en seniortænketank for et godt seniorarbejdsliv, torsdag den 14. september 2017. Mangel på arbejdskraft får regeringen til at stramme tommelskruerne på de ledige, for at opsvinget ikke skal tabe luft. Det skriver Ritzau, onsdag den 30. maj 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om nedsættelsen af en seniortænketank for et godt seniorarbejdsliv, torsdag den 14. september 2017. Mangel på arbejdskraft får regeringen til at stramme tommelskruerne på de ledige, for at opsvinget ikke skal tabe luft. Det skriver Ritzau, onsdag den 30. maj 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Regeringen og Dansk Folkeparti nedsætter en tænketank med LO's tidligere formand, Harald Børsting, som formand. Tænketanken skal give ældre et bedre arbejdsliv, så flere venter med at gå på pension.

Det oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Tænketanken skal forbedre mulighederne for, at seniorer kan fortsætte i job. Ud over Harald Børsting får tænketanken otte sagkyndige og otte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

De skal være færdige med arbejdet i sommeren 2019. Beskæftigelsesministeren mener, at ældre er en vigtig reserve for virksomhederne.

- Tænketanken skal være med til at sætte fokus på, hvordan vi i fællesskab kan sikre, at endnu flere seniorer kan og vil blive på arbejdsmarkedet, siger han i en skriftlig kommentar.

Tænketanken skal blandt andet se på, hvordan man får ledige ældre i arbejde.

- Store årgange er på vej mod pensionsalderen. Og i løbet af de næste 20 år vil aldersgruppen over 70 år vokse med ca. 50 procent. Der er derfor brug for, at vi alle arbejder i flere år, hvis vi gerne vil bevare et stærkt velfærdssamfund, siger Troels Lund Poulsen.

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) er meget tilfreds med Seniortænketanken, som Dansk Folkeparti har krævet.

- Seniortænketanken skal komme med forslag til, hvordan det bliver muligt og attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet, siger Bent Bøgsted.

Harald Børsting påpeger, at danskerne lever længere og har flere raske leveår. Det betyder, at flere arbejder længere.

- Jeg håber, at vi med tænketankens arbejde kan være med til at inspirere flere ældre til frivilligt at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi vil se nærmere på eventuelle barrierer - og årsager til, at mange forlader arbejdsmarkedet, siger Harald Børsting.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.