Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tibets leder i eksil besøger Danmark

Lobsang Sangay, som er tibetansk politisk leder i eksil, besøger Danmark og drøfter menneskerettigheder.

Arkivfoto: Lobsang Sangay besøger Danmark, efter at Kinas præsident, Xi Jinping, blev genvalgt og styrket ved kommunistpartiets 19. kongres i Beijing.
Arkivfoto: Lobsang Sangay besøger Danmark, efter at Kinas præsident, Xi Jinping, blev genvalgt og styrket ved kommunistpartiets 19. kongres i Beijing.

Menneskerettigheder står i centrum ved et møde 10. november i København mellem tibetanernes politiske leder i eksil, Lobsang Sangay, og Trine Christensen, som leder Amnesty International i Danmark.

Det oplyser Amnesty og Støttekomiteen for Tibet i en pressemeddelelse.

Lobsang Sangay besøger Danmark, efter at Kinas præsident, Xi Jinping, blev genvalgt og styrket ved kommunistpartiets 19. kongres i Beijing.

»Tibetanerne har i årtier lidt under en ekstrem undertrykkelse. Både når det gælder ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, men også retten til deres eget sprog og religion,« siger Amnestys generalsekretær, Trine Christensen.

I Tibet tvinges tibetanerne til »patriotisk undervisning«. De skal fordømme Dalai Lama og støtte kommunistpartiet. Siden 2009 har over 150 tibetanere sat ild til sig selv, påpeger hun.

»Historien om Tibet er en tragedie, og Kina gør fortsat intet for at forbedre forholdene for tibetanerne, der nægtes helt basale menneskerettigheder,« siger Trine Christensen.

10. november drøfter hun menneskerettigheder i Kina og Tibet med Lobsang Sangay. Amnesty står bag mødet sammen med Støttekomiteen for Tibet og Studerende for et Frit Tibet.

Det er et halvt år siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøgte Kina og kaldte sig en »god ven« af landet.

I 2009 lagde Kina Danmark på is kort før klimatopmødet COP 15 i København.

Det skete, fordi Lars Løkke Rasmussen havde taget imod tibetanernes religiøse leder, Dalai Lama, i sin gæstebolig, Marienborg, nord for København.

Anders Højmark Andersen er som formand for Støttekomiteen for Tibet bekymret for, at tibetanerne glemmes, når Danmark øger sit samarbejde med Kina.

»En del af Kinas politik er at stille urimelige krav til andre lande og true dem med at fastfryse forholdet, hvis man ikke efterlever dem,« siger Anders Højmark Andersen.

I 2012 fik demonstranter fjernet tibetanske flag, og politiet skjulte dem, da Kinas præsident Hu Jintao besøgte Danmark.

Derfor bestilte justitsminister Søren Pind (V) i 2015 en Tibet-kommission. Den afgiver beretning senest 23. december i år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.