Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thyra Frank sætter 425 millioner af til nye køkkener på plejehjem - men kommunerne vil ikke søge pengene

Nu kan landets kommuner søge penge til at etablere køkkener på plejehjem, men flere kommuner afslår muligheden. For dyrt og besværligt lyder det.

Ældreminister Thyra Frank glæder sig over, at landets kommuner nu har mulighed for at søge en pulje på 425 millioner kr.
Ældreminister Thyra Frank glæder sig over, at landets kommuner nu har mulighed for at søge en pulje på 425 millioner kr.

Det skal være slut med vakuumpakket hamburgerryg og masseproducerede frikadeller. I stedet skal duften af veltilberedt mad lavet tæt på beboerne fylde gangene på landets plejehjem.

Sundheds- og Ældreministeriet stiller nu en pulje på 425 mio. kr. til rådighed, som kommunerne kan søge og få penge fra til at flytte madproduktionen tilbage på plejehjemmene. Pengene er øremærket til at etablere køkkener eller renovere de gamle, så det bliver muligt for plejehjemmene at producere mad fra bunden.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange af landets plejehjem, der får leveret deres mad fra centralkøkkener, men i en undersøgelse fra Ankestyrelsen angiver godt 66 procent af plejecentrene, at de i ’høj’ og ’i nogen grad’ får leveret færdigforarbejdet mad.

Vi skal have køkkenerne tilbage

Ældreminister Thyra Frank (LA) har ifølge eget udsagn kæmpet for at få køkkenerne tilbage plejehjemmene, siden de forsvandt for tyve år siden, og hun er derfor meget glad for, at der nu er udsigt til, at der igen bliver lavet varm mad på plejehjemmene.

»Vi ved, at maden er helt afgørende for ældres livskvalitet. Sanserne og glæden ved et godt måltid er noget af det også ældre med en demenssygdom bevarer. Det skal vi arbejde videre med ved at rykke køkkenet og duften af veltillavet mad tættere på beboerne på plejehjemmene,« siger ældre ministeren

Det anslås at cirka hver femte ældre på plejehjem er underernæret, og undersøgelser har vist, at mad der er lavet på plejehjemmene glider lettere ned hos de småtspisende ældre.

Vurderingen er desuden, at køkkener på plejehjemmene potentielt kan føre til færre hospitalsindlæggelser og hurtigere rehabilitering af de ældre.

Ikke desto mindre er det langtfra alle kommuner, der er ivrige efter at søge de 425 millioner.

Kommuner er skeptiske

I Assens Kommune på Fyn har man således ikke tænkt sig at søge om støtte til nye køkkener på kommunens plejehjem

»Det faktum, at vi selv skal betale en stor del af de udgifter, der er forbundet med etablere køkkenerne, gør, at vi siger nej tak. De penge er ikke at finde i Assens Kommunes budget, siger formand for Socialudvalget Betina Signe Stick (DF).

Ifølge Fyens Stiftidende er man også I Odense og Kerteminde kommuner indstillet på at sige nej til at  få del i pengene fra køkkenpuljen. Også her sker det med henvisning til den økonomiske belastning, som det vil være for kommunerne.

Thyra Frank synes, at det vil være rigtig synd, hvis en række kommuner dropper muligheden for at få etableret køkkener på deres plejehjem.

»Vi ved, at der er mange ældre, der er underernærede, når de ankommer til plejehjemmene, og flere bliver underernærede, mens de bor der. Der er ingen tvivl om, at det er her er et fokus. Mad er jo ikke bare til for overlevelsens skyld. Det er mange ting  - det er forventningen og glæden. Og det er også mit håb, at beboerne får indflydelse på, hvordan menuen skal sammensættes. Og får mulighed for at hjælpe til, hvis de har lyst til det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.