Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thyra Frank afviser dokumentfalsk: Jeg lod mig inspirere

Ældreministeren afviser, at hun har begået dokumentfalsk ved at kopiere en arbejdspladsvurdering.

København. Onsdag aften fastholder ældreminister Thyra Frank (LA), at hun i sin tid som plejehjemsleder ikke har begået dokumentfalsk, da hun bliver grillet af flere socialdemokrater i folketingssalen.

I en bog fra 2010 forklarer Thyra Frank, at hun kopierede et andet plejehjems arbejdspladsvurdering for at slippe for de mange timers papirarbejde selv.

Men det var skrevet med et glimt i øjet, lyder forklaringen.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke gik så meget op i papirer, men til gengæld lod mig inspirere af andre dygtige kolleger, som jeg mødte i mine år som leder, siger hun i folketingssalen.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Astrid Krag, har krævet en undersøgelse af sagen fra Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Derudover forventer hun en redegørelse fra ministeren selv, har hun tidligere udtalt.

Alternativet har tidligere advaret mod en heksejagt på ministeren.

I stedet bør partierne trække vejret dybt og give ministeren en chance for at forklare sig, mener partiet.

I salen bliver ældreministeren onsdag flere gange spurgt, om det kun var arbejdspladsvurderinger, hun angiveligt kopierede, eller om det også var andre papirer.

Desuden blev hun spurgt, hvor mange gange det fandt sted samt på hvilke områder.

Det undlod ældreministeren dog at svare på, hvilket til sidst fik Astrid Krag til at minde ministeren om, at hun har pligt til at tale sandt.

- Jeg bliver nødt til at minde ministeren om, at det svar, hun giver her i salen i dag, er under ministeransvar.

- Jeg er nødt til at spørge igen. Er der andre dokumenter end arbejdspladsvurderinger, hvor ministeren har haft den her tilgang, spørger Astrid Krag.

Men Thyra Frank vil hellere diskutere bedre forhold for ældre end at bruge tid og kræfter på sin fortid som plejehjemsleder.

- Jeg bliver nødt til at svare endnu engang, at jeg er gået ind i politik for at sikre bedre vilkår for de ældre. Jeg synes, vi skal komme videre og koncentrere os om det, der er vores opgave, siger ministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.