Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thulesen Dahl skyder Ole Birks visioner ned: Vi skal ikke have flere højhuse i København

Dansk Folkepartis formand går i sit ugebrev i rette med regeringens boligminister og hans idé om at sætte boligbyggeriet mere fri i København, så der kan bygges tættere og med højere huse. Kristian Thulesen Dahl ser hellere, at man arbejder for at skabe liv uden for storbyen.

Tidligere på året fik tranport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (th.) kritik af DF for at være arrogant. Nu får han kritik af Kristian Thulesen Dahl (tv.) for at ville sætte boligbyggeriet fri i København. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen og Mads Claus Rasmussen
Tidligere på året fik tranport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (th.) kritik af DF for at være arrogant. Nu får han kritik af Kristian Thulesen Dahl (tv.) for at ville sætte boligbyggeriet fri i København. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen og Mads Claus Rasmussen

Højere huse og tættere bebygning, og måske en kunstig ø med 5.000 nye boliger mellem Nordhavn og Refshaleøen.

I et interview med Politiken gik transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) forleden til kamp for at få flere boliger i København, så boligpriserne ikke bliver ved med at stige mod nye skyhøjder.

Ministeren mener, at bystyret står i vejen for udviklingen, og han vil derfor forsøge at give private boligudviklere friere tøjler, så de kan bygge højere, tættere og billigere i hovedstaden.

Samtidig peger han på, at boligpriserne i en millionby som Houston ikke er vokset voldsomt, fordi der hele tiden er blevet bygget nyt.

Men Ole Birk Olesens kamp møder ikke ligefrem opbakning fra regeringens støtter i Dansk Folkeparti. Partiformand Kristian Thulesen Dahl bruger faktisk hele sit politiske ugebrev mandag til at gå i rette med den liberale ministers udsagn.

»Spørgsmålet er vel, om ikke København med Ole Birk Olesens visioner vil ændre markant karakter. Fra en ret flad by. En by, hvor man fra Rådhustårnet kan se stort set hele vejen rundt. En by, der så mere og mere kommer til at ligne mange af de andre storbyer, der er rundt omkring. Hvor Københavns smukke gamle centrum eksempelvis skal lukkes mere og mere inde bag høje huse. Er det dét, vi vil?« skriver Kristian Thulesen Dahl, som understreger, at han egentlig forventede en anden vision fra regeringen.

En vision om at skabe liv uden for hovedstaden og forsøge at vende udviklingen med, at folk flytter fra land mod by.

»København er på mange måder en dejlig by. Men vi skal altså ikke alle sammen bo lige præcis dér. Vi skal ikke bare acceptere det som en uafvendelig sandhed, at trafikken mellem provins og storby kun kan gå én vej,« skriver DFs formand.

Det er ikke første gang, at LAs Ole Birk Olesen møder kritik fra regeringens støtteparti. I foråret beskyldte DF ham for ikke at være kompetent og have mødt folketingets transportordførere med »en arrogance og en attitude om, at ‘nu skal min politik bare igennem'«.

Efterfølgende fik Ole Birk Olesen »en meget stor næse« af Folketinget for ikke at have orienteret grundigt nok om Postnords økonomiske problemer.

Nu kritiserer Kristian Thulesen Dahl så også ministerens vision for hovedstadens udvikling. Og han slutter sit ugebrev med ordene:

»Nej Ole Birk Olesen - løsningen er ikke, at endnu flere bosætter sig i København.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.