Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thulesen Dahl: Britisk EU-valg kan udløse dansk folkeafstemning

Danmark skal bruge det britiske EU-valg til at lægge afstand til det stadig tættere europæiske fællesskab, mener DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) er dybt uenig.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, siger, at partiet ved et britisk »ja« vil kræve, at Danmark tager positiv stilling til, om vi skal forlange det samme for Danmark, som Storbritannien har fået. »Og det kan være ved en folkeafstemning, hvis ikke vi kan blive enige her på Christiansborg.« Foto: Ida Marie Odgaard
Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, siger, at partiet ved et britisk »ja« vil kræve, at Danmark tager positiv stilling til, om vi skal forlange det samme for Danmark, som Storbritannien har fået. »Og det kan være ved en folkeafstemning, hvis ikke vi kan blive enige her på Christiansborg.« Foto: Ida Marie Odgaard

Den kommende britiske EU-folkeafstemning kan også blive afgørende for Danmarks EU-medlemskab.

For uanset om briterne 23. juni stemmer ja eller nej til en ny EU-aftale, insisterer Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på, at Danmark skal følge vores måske nærmeste allierede og fjerne os fra det europæiske fællesskab. Og hvis den bevægelse kræver en vejledende dansk folkeafstemning, tøver regeringens stærkeste støtteparti ikke med at forlange en.

»Det er en skæbnestund for Europa, herunder Danmark. Vi skal ikke trille tommelfingre, ligesom de gør i Bruxelles, og tænke: »Uha, snart er der afstemning i Storbritannien«. Nej, det britiske valg kan give Danmark muligheder, som vi ikke drømmer om i dag, og dem skal vi gribe,« siger Kristian Thulesen Dahl:

»Diskussionen om EU begynder og slutter altid med, om vi vil melde Danmark ud af EU. I min terminologi skal vi ikke melde Danmark ud af EU, men ind i noget nyt samarbejde.«

For nylig var DFs koordinationsudvalg på en politisk studietur til London, hvor de mødtes med britiske toppolitikere fra begge fløje i EU-spørgsmålet og andre sagkyndige. Ud over Thulesen Dahl tæller udvalget gruppeformand Peter Skaarup, næstformand Søren Espersen, medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt og pressechef Søren Søndergaard.

To scenarier

På baggrund af studieturen opstiller formanden nu to scenarier for, hvordan partiet vil bruge det britiske resultat i dansk politik.

Hvis briterne stemmer ja til den aftale, som premierminister David Cameron i vinter forhandlede på plads med EU-Kommissionen, bør Danmark ifølge DF-formanden forhandle sig frem til en tilsvarende aftale, som bl.a. begrænser den frie bevægelighed ind i landet og velfærdsydelser til udenlandske statsborgere. Og hvis de folkevalgte ikke kan opnå et nationalt kompromis, skal sagen ifølge DF-formanden afgøres af danskerne.

»Vi vil kræve, at Danmark tager positiv stilling til, om vi skal forlange det samme for Danmark, som Storbritannien har fået. Det kan være ved en folkeafstemning, hvis ikke vi kan blive enige her på Christiansborg,« siger Kristian Thulesen Dahl:

»Hovedargumentet for en folkeafstemning er, at det stiller danske politikere ret stærkt over for Bruxelles. Og for én gangs skyld vil Danmark ikke blive slæbt hen til EU-truget. I stedet vil vi have defineret, hvad danskerne egentlig ønsker,« fortsætter DF-formanden.

Hvis et flertal af briterne omvendt stemmer nej ved folkeafstemningen – meningsmålingerne viser i øjeblikket dødt løb – afviser Kristian Thulesen Dahl, at det er ensbetydende med, at briterne træder ud af det europæiske fællesskab i form af en såkaldt brexit.

»Cameron har forsøgt at præsentere aftalen som et spørgsmål om britisk EU-medlemskab eller ej, men både EU og Storbritannien har en fælles interesse efter et eventuelt britisk nej i at finde steder, hvor man håndterer tingene bedst ved at tale sammen,« siger DF-formanden og fortsætter:

»I tilfælde af et nej vil briterne sandsynligvis ende med et samarbejde med EU i en hybrid, som ikke er opfundet endnu. Og det sted vil sandsynligvis også være det bedste sted at placere Danmark.«

En sådan position forestiller han sig ligge et sted mellem EU-medlemskab og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS, hvor Norge, Island og Liechtenstein eksempelvis er med i EUs indre marked, men ikke er repræsenteret i EUs institutioner.

Tætte bånd til Storbritannien

At positionen er så attraktiv, begrunder Kristian Thulesen Dahl dels med de tætte bånd til Storbritannien, som Danmark i 1972 fulgtes med ind i EF. Dels med en iboende dansk skepsis over for det europæiske fællesskab, som er blevet understreget med afvisningen af Maastricht-traktaten i 1992, de fire forbehold fra 1993, nej’et til euroen i 2000 og vinterens klare afvisning af at afskaffe retsforbeholdet.

»Befolkningen har bekræftet, at vi ikke er et land, som vil ind til kernen af EU, men ønsker et samarbejde baseret på mindre. Derfor vil Storbritannien i tilfælde af et nej 23. juni være et brækjern til at få etableret en ny form for tilknytning til EU, hvor det vil være meget interessant for Danmark også at placere sig.«

DF-formanden mener umiddelbart, at det er i vores interesse, at briterne stemmer ja til EU-aftalen, fordi det vil gøre det lettere for Danmark og andre lande med udbredt skepsis i befolkningen mod det fælles europæiske projekt at lægge sig på samme kurs inden for medlemskabet.

Omvendt betoner Kristian Thulesen Dahl, at han ser store perspektiver i et nej:

»Det vil være en håndgranat, som bliver kastet ind i EU-systemet, og vil tvinge det til at tænke på en helt ny måde; enten ved at reformere selve EU-samarbejdet eller ved at give Storbritannien en meget bedre aftale end den, de har fået og stemmer om 23. juni,« siger han og tilføjer et forbehold:

»Men udfaldet kan også blive, at nogle medlemslande vil droppe Storbritannien og andre fodslæbende lande, og i det tilfælde står Danmark i en knibe. Så har Danmark mistet en tæt allieret ved det skeptiske bord og sidder tilbage med medlemskabet til en klub, som bare sætter tempoet op.«

Venstre: Intet behov for en folkeafstemning

Søndag beskrev udenrigsminister Kristian Jensen (V) i Berlingske, hvordan EU er mere udfordret end nogensinde og har vanskeligt ved at håndtere både finanskrisen og flygtninge- og immigrantkrisen. Men løsningen er ifølge udenrigsministeren hverken den hele eller halve skilsmisse, som DF ønsker.

»Danmark har interesse i at reformere EU og gøre EU mere fokuseret på det, som er vigtigt for danskerne: Arbejdspladser, vækst, sikkerhed og grænseoverskridende problemer, men det kan vi kun få til at ske, hvis vi engagerer os i EU – ikke ved at trække os væk,« siger Kristian Jensen, som derfor heller ikke ser noget behov for nogle folkeafstemninger om det danske EU-medlemskab.

Desuden påpeger ministeren, at dele af den britiske EU-aftale også kommer til at virke for Danmark. Eksempelvis tilbageruller den Metock-dommen, som i 2008 udvidede retten til familiesammenføring i EU.

Socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, ser blot en smule fornuft i DFs position, i den forstand at han også mener, der er elementer i den britiske EU-aftale, som vil være en fordel for Danmark i forhold til beskyttelse af det danske velfærdssystem.

»Grundlæggende synes jeg, DF mangler at anerkende, at alle de store problemer med skattely, kriminalitet, klimaforandringer, flygtningekrise og andet kun vokser sig større og kun kan løses i et europæisk fællesskab – uanset hvor svært og mudret og besværligt, det er,« siger han.

Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, er enig i, at det britiske valg bør udløse en folkeafstemning i Danmark, så danskernes holdning til EU kan gøres op én gang for alle. Til gengæld er Enhedslisten indædt modstander af den britiske EU-aftale, som beskytter landet økonomisk og lukker det af for udlændinge.

Ud over den manglende danske politiske opbakning til at gå DFs vej i forhold til EU, er Danmarks mulighed for at sætte sig igennem over for de øvrige EU-lande noget tvivlsom.

Folkelig skepsis

Da Storbritannien forhandlede EU-aftalen hjem i Bruxelles, havde briterne al deres politiske og økonomiske magt i ryggen. Meget tyder på, at EU-systemet vil være langt mindre imødekommende over for Danmark, ligesom en parallelaftale i forhold til dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde, når det nye Europol efter planen skal være operationelt 1. april 2017, kræver betydelig velvilje fra Bruxelles.

»Nej, det er ikke lige ud ad landevejen. Det er det ikke. Men jeg har den holdning – og specielt i forhold til EU-samarbejdet – at tingene har mulighed for at flytte sig i vores retning. Man skal være opmærksom på, at den folkelige skepsis begynder at slå igennem alle mulige steder,« siger Kristian Thulesen Dahl og henviser bl.a. til, at den hollandske befolkning netop har stemt nej til en handelsaftale mellem EU og Ukraine.

DF-formanden tilføjer, at en dansk folkeafstemning kan komme på tale i tilfælde af et nej 23. juni, og i det tilfælde at briterne efterfølgende forhandler sig frem til en tilknytning til EU, som er mere attraktiv for Danmark end det nuværende medlemskab.

Hvis den britiske afstemning ender med et nej, frygter du så ikke, at EU går op i limningen?

»EU har brugt alle kriser til at forsøge at gøre sig selv stærkere, til at erobre mere magt. På et eller andet tidspunkt må det gå op for folk i Bruxelles, at befolkningerne efterspørger, at nationalstaterne skal spille en rolle. Især den seneste flygtninge- og migrantkrise har vist, at EU har talt og talt, men først da nationalstaterne fra Nordeuropa og nedefter – på trods af EUs regler – reagerede med grænsekontrol, begyndte EU at finde en løsning,« svarer Kristian Thulesen Dahl:

»Hvis briterne stemmer nej, er det muligvis en øjenåbner i forhold til, at ikke alle kriser skal løses ved at give EU-systemet mere magt. Krisen består måske i virkeligheden i, at EU har tiltaget sig så meget magt, som det har. Og at en del af løsningen derfor er at give magt tilbage til nationalstaterne.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.