Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thorning om salafister: Hvad laver de i Danmark?

Statsminister Helle Thorning-Schmidt forstår ikke, hvad islamister, der opfordrer til ikke at stemme ved valget, laver i Danmark.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med justitsminister Mette Fredriksen (S).
Statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med justitsminister Mette Fredriksen (S).

Danmark skal bekæmpe udemokratiske kræfter, og dem, der ikke går ind for det, kan forlade landet.

Sådan lyder budskabet fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), efter en række islamistiske organisationer - heriblandt Hizb ut-Tahrir - har opfordret til at holde sig fra valglokalerne 18. juni.

»Vi fatter simpelthen ikke, hvad de mennesker, der hader vores demokrati, laver i Danmark. Hvad laver de i Danmark, hvis de ikke kan lide at være her og den styreform, som vi holder så meget af?« siger Helle Thorning-Schmidt til TV 2 News.

I et interview fredag på samme TV-kanal siger Adnan Avdic, der er salafist - en muslim, der ikke går ind for demokrati - blandt andet, at valgstemmer i Danmark er med til at krænke profeten Muhammed. Han slutter interviewet med at sige, »i helvede med grundloven«.

Helle Thorning-Schmidt understreger, at de danske politikere og myndigheder arbejder på at få bugt med de ekstreme holdninger.

»Vi har gjort rigtig meget for at gå imod ekstremisme, og det vil vi blive ved med at gøre,« siger hun og sender samtidig en opfordring ud til de danske muslimer, som ikke går ind for en tankegang, der ikke omfatter deltagelse i et valg.

»Vi skal lave et skarpt skel. Der er nogen, der ikke bryder sig om Danmark, og de behøver ikke være her. Og så er der helt almindelige danske muslimer, som gerne vil deltage og være med, og vi skal sige til dem, kom med i vores demokrati og kom ud og stem,« siger Helle Thorning-Schmidt til TV 2 News.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.