Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thorning om DA-forslag: »Det er en virkelig dårlig idé«

Statsministeren kan ikke støtte Dansk Arbejdsgiverforenings forslag om at sænke førtidspensionen med 4.000 kroner om måneden.

ARKIVFOTO 2013 Statsminister Helle Thorning-Schmidt.
ARKIVFOTO 2013 Statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kalder det »en dårlig idé« at sænke førtidspensionen med 4.000 kroner om måneden, sådan som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) foreslår i et nyt oplæg til reform af de offentlige ydelser.

»Det er en virkelig dårlig idé. Vi taler om folk, der er på førtidspension, fordi de ikke kan arbejde. For dem vil man sætte ydelsen ned med 4.000 kroner,« siger Helle Thorning-Schmidt til TV 2 News.

»Vi går ikke ind for, at man skal sænke førtidspensionen med 4.000 kroner om måneden. Der er en grund til, at de (førtidspensionisterne, red.) har fået førtidspension. De kan ikke bare tage et arbejde. Jeg tror, de bliver rigtig nervøse, når de hører, at de skal gå 4.000 kroner ned og ikke kan få Venstre til at tage afstand fra det,« siger statsministeren.

Hun mener, at Venstre må på banen og melde klart ud om de konkrete forslag fra arbejdsgiverorganisationen.

»Jeg mangler et klart svar fra Venstre om, hvad de mener om det her. Jeg kan ikke finde ud af, om Venstre mener, det er en god idé at sænke førtidspensionen med 4.000 kroner om måneden,« siger Thorning-Schmidt ifølge TV 2 News.

Venstres næstformand Kristian Jensen (V) siger til Berlingske Nyhedsbureau, at partiet et langt stykke ad vejen er enig med Dansk Arbejdsgiverforening om de udfordringer, Danmark står overfor.

Partiet har dog ikke konkrete planer om at sænke førtidspensionen med 4.000 kroner, sådan som arbejdsgiverorganisationen anbefaler:

»Jeg er ikke enig i, at førtidspensionen bare skal sættes 4.000 kroner ned. Det er et stort beløb, og derfor har vi heller ikke et konkret forslag på at ændre på førtidspensionen,« siger Kristian Jensen til Berlingske Nyhedsbureau.

Udover at sænke førtidspensionen lægger DA op til, at 200.000 førtidspensionister skal have revurderet deres arbejdsevne for at se, om deres arbejdsevne er blevet højere, end den var, da de blev tilkendt førtidspensionen.

Desuden skal det ifølge DA ikke længere være kommunerne, der tildeler førtidspension, men en ny, central myndighed under staten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.