Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thorning: Medierne må ikke lade sig kue

Ytringsfriheden er en individuel ret, som vi aldrig må tage for givet. Det sagde statsministeren, da Cavlingprisen fredag blev uddelt.

Cavling uddelelsen på National Museet i København Statsminister Helle Thorning-Schmidt, deltog, grundet angrebet på avisen Charlie Hebdo i Paris. D. 9 Januar 2015
Cavling uddelelsen på National Museet i København Statsminister Helle Thorning-Schmidt, deltog, grundet angrebet på avisen Charlie Hebdo i Paris. D. 9 Januar 2015

»Ingen mennesker må nogensinde stå alene i deres forsvar for ytringsfriheden.«

Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun fredag ekstraordinært holdt tale ved uddelingen af årets Cavlingpris, der gik til journalist Morten Pihl fra Jyllands-Posten.

Cavlingprisen blev overrakt i skyggen af terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo, og her betonede statsministeren, der også er pressens minister, vigtigheden af ikke at lade sig kue af attentatet:

»Ved at bruge det frie ord viser vi, hvad demokratiet kan. Ved i fællesskab at stå vagt om ytringsfriheden - også når det er svært - viser vi styrken ved det åbne samfund,« sagde Helle Thorning-Schmidt ved overrækkelsen, der fandt sted på Nationalmuseet i København.

Og budskabet var klart: Et redaktionslokale er nemlig mere end et lokale med borde og stole, lød det fra statsministeren, der samtidig understregede, at hun har »den dybeste respekt for de valg, aviser og andre medier har truffet de seneste dage«.

»Det berører mig dybt, at der på tusindvis af redaktioner i hele verden har siddet mennesker og diskuteret, hvordan morgendagens avis skulle se ud. Det er jeres valg. Sådan må og skal det være,« sagde hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.