Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thorning: »Jeg har ført partiet hjem, hvor vi skal være«

Statsminister Helle Thorning-Schmidt er tilfreds med de 10 år, hun har været formand for Socialdemokraterne, siger hun i et interview med Ugebrevet A4.

Arkivfoto. Statsminister Helle Thorning-Schmidt er tilfreds med de 10 år, hun har været formand for Socialdemokraterne, siger hun i et interview med Ugebrevet A4.
Arkivfoto. Statsminister Helle Thorning-Schmidt er tilfreds med de 10 år, hun har været formand for Socialdemokraterne, siger hun i et interview med Ugebrevet A4.

Et mere samlet og internt stærkere parti. Og et parti, der efter opslidende år i opposition igen er rykket ind i ministerbilerne.

Det er resultatet af 10 år med Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen for Socialdemokraterne.

I et interview med Ugebrevet A4 gør en stolt 10-årsjubilar status over Socialdemokraterne anno 2015 og årene som partiformand. Og selvom det har været 10 år med til tider højlydte, interne stridigheder og hård, personlig kritik af partiformanden, er Helle Thorning-Schmidt tilfreds. Endda meget tilfreds.

»Jeg synes, at jeg har ført partiet hjem, hvor vi skal være,« siger hun og fremhæver især den økonomiske politik, som den socialdemokratisk ledede regering har ført de seneste snart fire år.

»Vi vil altid være i stand til – også i en krisetid at tage ansvar for dansk økonomi. Det er vi rent faktisk bedre til end de borgerlige. Det er sundt og godt at få vist det af og til,« mener Helle Thorning-Schmidt.

Hun erkender, at der i hendes tid som formand har været ballade om den økonomiske politik, men mener, at debatterne har ført til afklaring.

»Jeg mener, at der er blevet større klarhed over, at det er i vores dna at tage ansvar for hele Danmark og træffe vanskelige beslutninger. Også når det ser lidt broget ud,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Statsministeren glæder sig i interviewet med Ugebrevet A4 også over, at vi nu har det, hun kalder »en god realistisk og ordentlig udlændingepolitik«.

»Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vi er stærkere og står mere samlet end for 10 år siden. Vi var dengang på mange måder kløvet af nogle konflikter på særligt udlændingeområdet. Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at hele den diskussion på udlændingeområdet ikke er én, vi har med os selv nu. Det er én, vi er parate til at tage med alle andre. Det er et sundhedstegn,« mener hun.

Personligt har de 10 år som partiformand også været en gevinst vurderer Helle Thorning-Schmidt.

»Jeg er da en bedre statsminister nu, end jeg var for tre et halvt år siden. Og jeg er helt sikkert også en bedre partiformand nu, end jeg var for 10 år siden,« siger statsministeren og fremhæver, at hun er meget mere rolig nu og bedre til at vælge sine kampe, end hun var før i tiden.

I sine ti år i spidsen for Socialdemokraterne har Helle Thorning-Schmidt ofte fået klø af fagbevægelsen. Ikke mindst i forbindelse med dagpengereformen, hvor mere end 40.000 arbejdsløse er faldet ud af dagpengesystemet, har statsministeren fået drøje hug for ikke at lappe på de borgerliges reform.

Alligevel beskriver hun Socialdemokraternes forhold til 3F, HK, FOA og andre LO-forbund som historisk stærkt.

»Vi har altid haft et godt samarbejde med fagbevægelsen Men jeg synes egentlig, at hvis man sammenligner min formandstid med tidligere formænds, er det et historisk godt forhold, vi har til fagbevægelsen,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.