Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thorning håber »lockout-generationen« kommer efter det

Statsminister Helle Thorning-Schmidt er glad for, at lovindgrebet er vedtaget, og hun håber, at de unge fra »lockout-generationen« nu kan komme til deres afgangsprøver.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt taler med journalister efter at Folketinget har vedtaget regeringens lovforslag om et indgreb i lærerkonflikten.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt taler med journalister efter at Folketinget har vedtaget regeringens lovforslag om et indgreb i lærerkonflikten.

Med 95 stemmer for og 13 imod har Folketinget fredag eftermiddag sendt elever og lærere tilbage i skolen på mandag. Statsminister Helle Thorning Schmidt (S) håber nu på, at eleverne bliver klar til afgangsprøverne, der begynder om godt to uger.

»Det er mit håb, at lockout-generationen, der jo ikke har fået den normale afslutning på 9. og 10. klasse, alligevel kommer efter det og kommer til deres afgangsprøver,« siger statsministeren.

Folketinget har siden torsdag hastebehandlet regeringens lovforslag, der blandt andet afskaffer lærernes arbejdstidsregler og udfaser 60-årsreglen. Partierne har i forløbet stillet i alt 41 ændringsforslag, som alle blev nedstemt under 2. behandling fredag. Kun Enhedslisten og Liberal Alliance endte dog med at stemme imod selve lovforslaget, og det er dermed vedtaget.

»Jeg ved jo godt, der er uenighed om den her sag, og der var jo også nogen, der stemte imod. Vi har forsøgt at lave et balanceret lovindgreb, og jeg er glad for, der er så mange af Folketingets partier, der har valgt at støtte op omkring det,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Lovforslaget blev vedtaget efter en timelang debat i Folketingssalen, og det sætter en stopper for den lockout, som trådte i kraft 1. april.

»Arbejdskonflikter er en del af den danske model, og vi skal have respekt for den danske model. Men når 800.000 elever og kursister på fjerde uge bliver virkelig generet af det, er det min og regeringens opgave at tage ansvar for helheden, og det er det, vi har gjort,« siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.