Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thorning fortsætter nytårstale i nye reklamer

Socialdemokraterne lancerer fredag sin største reklamekampagne siden valget. Vi vil vise, at velfærd og vækst hænger sammen, siger Ole Hækkerup.

»Du kan regne med, at jeg vil gøre alt for, at vi holder fast i det Danmark, du kender.«

Sådan lyder løftet fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en ny socialdemokratisk annoncekampagne.

Kampagnen er den største fra S siden valget i 2011 og omfatter blandt andet store avisannoncer og en video med statsministeren på YouTube. I kampagnen fortsætter Thorning-Schmidt i samme tråd som fra torsdagens nytårstale og garanterer, at der ikke vil blive eksperimenteret med velfærden.

»Vi fortæller, at det at investere i velfærd og at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv og nye job, hænger sammen og understøtter hinanden. Man kan ikke have det ene uden det andet. Det er det spor, vi har forfulgt i de sidste tre år, fordi vi tror, det giver et bedre Danmark,« siger politisk ordfører Ole Hækkerup (S).

I reklamefilmen sætter statsministeren fokus på, at »der er skabt tusindvis af nye arbejdspladser. Vi har fået bedre råd til at behandle kræft. Og der er kommet orden i økonomien«. Hun nævner dog ikke flygtningedebatten.

»Der er en masse emner, man kan tage op. Men det er vigtigt for os, at vi har en grundlæggende fortælling, som handler om, at vi er ved at flytte Danmark ind i globaliseringen,« understreger Ole Hækkerup.

Ifølge den politiske ordfører er reklamen med til at understøtte statsministeren og Socialdemokraternes budskab om at passe på de danske værdier.

»Man bliver nødt til at lave nogle prioriteringer og tage nogle svære beslutninger, men i virkeligheden kan vi godt passe på vores kerneværdier - også selv om vilkårene er anderledes,« siger Ole Hækkerup og fastslår:

»Vi skal holde fast i, at vi er frie, rige og lige i Danmark. Det vil vi gerne ud med.«

Annoncekampagnen skydes i gang lørdag i Berlingske, BT, Politiken og Jyllands-Posten, og fra næste uge kan danskere se statsministeren på plakater på togstationer i hele landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.