Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thorning er Løkkes nye forbillede

V-toppen er ved at erkende, at det vil tage lang tid at gøre Lars Løkke Rasmussen til et folkeligt aktiv. Håbet er, at stemningen om regeringschefen kan vendes kort før næste valg – præcis som det lykkedes for Helle Thorning-Schmidt.

Paradoksalt nok fremhæver ministre i Løkkes regering tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt som forbillede. Ikke på grund af politikken, men som følge af hendes turn around: Efter i flere år at have befundet sig lysår fra genvalg lykkedes det at skabe så stærk en kampagne, at Thorning ved valget sidste sommer var ganske tæt på at vinde. Foto: Keld Navntoft
Paradoksalt nok fremhæver ministre i Løkkes regering tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt som forbillede. Ikke på grund af politikken, men som følge af hendes turn around: Efter i flere år at have befundet sig lysår fra genvalg lykkedes det at skabe så stærk en kampagne, at Thorning ved valget sidste sommer var ganske tæt på at vinde. Foto: Keld Navntoft

Det kan synes ironisk, at Helle Thorning-Schmidt trækkes frem som forbillede af V-regeringen, men internt fremhæver centrale ministre den tidligere statsminister som et pejlemærke for Lars Løkke Rasmussen.

Det gør de ikke, fordi de synes, at den socialdemokratiske statsminister var en stor leder eller en dreven chef. Men Thorning præsterede én ting, som ingen har glemt: Efter i flere år at have befundet sig lysår fra genvalg lykkedes det for S-holdet at skabe en så stærk kampagne, at hun ved valget sidste sommer var tæt på at vinde.

Med et enormt budget til film, annoncer og plakater – kombineret med nøje designede politiske offensiver – lykkedes det for Thorning at forbedre sit image markant. Fra en nærmest håbløs udgangsposition skaffede hun endelig fremgang for liste A.

Da det så værst ud, diskuterede Thornings ministre mere eller mindre åbenlyst, om det ville være bedst at afsætte hende, for på det tidspunkt befandt Socialdemokratiet sig på et kronisk lavpunkt med mindre end 20 procents støtte fra vælgerne. Og dog kom hun tæt på at vinde – godt hjulpet af Løkke, som med sine sager og det dramatiske opgør om formandsposten i Venstre sørgede for at underminere sin ellers suveræne position over for konkurrenten.

Når Thornings turbulente tid som statsminister fremhæves af V-toppen, skyldes det, at det er op ad bakke at være regering i en tid med en historisk flygtninge- og immigrantkrise, en international vækstkrise og midt i en periode, hvor vælgere vender sig mod den etablerede orden og sørger mod protestbevægelser og yderpartier. Det skyldes også, at målingerne viser, at danskerne fortsat ser med stor skepsis på Løkke. Dertil kommer, at statsministeren og ministerholdet er tvunget til at skulle navigere i en kompleks parlamentarisk situation med mange fjender – og få venner.

Alt sammen har det ført til en erkendelse af, at der ikke findes hurtige løsninger, når det handler om at genskabe Løkkes popularitet eller få danskerne til at bakke op om Venstre. Erkendelsen er vokset på det seneste, hvor målinger har blotlagt Løkkes manglende folkelige popularitet, hvor DF har kritiseret samarbejdet i fuld offentlighed, og hvor målinger i stigende grad peger på rød føring.

Den nøgterne analyse tilsiger derfor, at Løkke og hans ministerhold skal forsøge at vinde en arbejdssejr. Det gælder om at håndtere svære udfordringer som flygtninge- og immigrantkrisen og den skuffende lave vækst så klogt, at vælgerne kan se, at der trods alt leveres solidt håndværk. Til næste valg skal det helst være sådan, at vælgerne – præcis som det skete med Thorning – begynder at tænke, at de ved, hvad de har, men ikke hvad de får, hvis en ny regering kommer til magten.

I V-toppen forventer man, at vælgere og medier frem mod næste valg vil begynde at se mere kritisk på den røde lejr, hvor skellene mellem partierne vokser. Allerede på nuværende tidspunkt er der stor forskel på partierne i rød blok, hvad enten vi taler om udlændinge-, asyl- og integrationspolitik eller strategien for den økonomiske politik.

Det kan godt være – som en måling fra Gallup viste i sidste uge – at de røde partiledere generelt fremstår mere troværdige og tillidsvækkende i vælgernes øjne, men hvis Løkke sammen med de øvrige borgerlige partiledere kan fastholde grebet om den politik, som et flertal i befolkningen foretrækker, vil en valgsejr ikke være umulig.

Derfor vælger V-ministre og rådgivere at sætte det lange lys på, når de taler om Venstres chance for at kunne bevare regeringsmagten. Dag for dag skal de selvsagt arbejde på at lægge gennemarbejdede forslag frem og sikre sig, at interne processer, forhandlinger med partierne og kommunikationen til offentligheden varetages så professionelt som muligt. Men selv med den største omhu tror realisterne i regeringen ikke, at det vil kunne lade sig gøre at tilrettelægge superstrømlinede forløb. Det er ganske enkelt ikke muligt – lyder argumentet – for en smal regering, der skal krydse sig frem i folketingssalen og skal holde sammen på tre støttepartier.

Derfor bruges energien især på at udarbejde den kommende økonomiske masterplan – 2025-planen – og udtænke en indflyvning til efterårets vitale forhandlinger om blandt andet skat og finanslov, som tegner til at blive et skæringspunkt for Løkke. Her kan regeringsprojektet støde på grund. Lykkes det omvendt at finde flertal for reformer og finanslov, kan der omsider åbne sig muligheder for at genopbygge vælgernes tillid og gøre Venstre klar til den slutspurt, som skal sættes ind, når valget rykker tættere på.

Når V-ministrene husker tilbage på Thorning, var hendes udgangspunkt de facto værre. Hun mistede sit flertal allerede på valgnatten i 2011 og var i lange perioder desperat bagud i samtlige meningsmålinger – og alligevel var hun tæt på at rykke fra Løkke på selve opløbsstrækningen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.