Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thorning er blevet tilbudt milliardrabat

Danmark er blevet tilbudt en milliard kroner på indtægtssiden i forhandlingerne om EUs langsigtede budget.

Helle Thorning i samtale med to af hovedpersonerne under budgetforhandlingerne: Tysklands Angela Merkel og EU-præsident Herman Van Rompuy.
Helle Thorning i samtale med to af hovedpersonerne under budgetforhandlingerne: Tysklands Angela Merkel og EU-præsident Herman Van Rompuy.

BRUXELLES: Efter at to danske regeringer igennem en årrække har argumenteret for, at Danmark betaler for meget til det europæiske fællesskab og
har truet med at nedlægge veto mod EUs budget, er Danmark nu på vej ind i klubben af europæiske rabat-lande. Tidligt fredag morgen fremlagde EUs præsident Herman van Rompuy et oplæg til et nyt syv årigt budget, der indeholder en rabat på Danmarks indbetalinger på en milliard kroner. 

Danmarks kontingent nedskrives kontant med 130 mio. euro om året i den næste syv år, hvilket svarer til omkring 960 mio. kr. Desuden nyder Danmark godt af, at Holland, Østrig og Sveriges EU-rabatter reduceres. Reduktionen i de øvrige rabatlandes rabatter, betyder samtidig, at den samlede rabatmængde falder, hvilket har været et krav fra især Italien og Frankrig.

Herman van Rompuy foreslår samtidig, at der lægges et låg på EUs budget, der svarer til en procent af EU-landenes samlede
bruttonationalindeks (BNI). Spørgsmålet om budgettets størrelse er en hovedkonflikt i EU. En alliance af især nordeuropæiske lande, med Storbritannien som det mest udtalte eksempel, kræver reduktioner i EUs budget, mens en gruppe lande med Frankrig og Italien i spidsen modarbejder beskæringer i landbrugsstøtten og strukturfondene. 

Den danske regering har allerede kalkuleret med en nedskrivning af EU-kontingentet på en mia. kr. i sin økonomiske 2020-plan.

Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel, understreger, at rabatten ikke er hjemme endnu.

- Der er ikke noget, der er sikkert, før forhandlingerne er afsluttet. Men vi har gode argumenter for, hvorfor vi skal have en rabat, og hvorfor vi ikke skal betale for de andre landes rabatter, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

- Det, der ligger på bordet lige nu, er et skridt i den rigtige retning, både når det drejer sig om rabat, et mindre EU-budget og det danske krav om, at vi skal bruge pengene lidt klogere, fortsætter han.

EU-landenes forhandlere kan fra fredag morgen komme med indsigelser til kompromisforslaget fra Herman Van Rompuy.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.