Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Barometertjek

Thorning er 70.000 stemmer fra valgknappen

2015 er valgår. Læs årets første status i Berlingske Barometer.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt i Spejlsalen onsdag d. 7 januar 2015 i Statsministeriet. (Foto: Erik Refner/Scanpix 2015)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt i Spejlsalen onsdag d. 7 januar 2015 i Statsministeriet. (Foto: Erik Refner/Scanpix 2015)

Der står nu 2015 i kalenderen, hvilket betyder, at vi er gået ind i et valgår. Ingen ved, hvornår valget kommer, men Berlingske erfarede i oktober sidste år, at Helle Thorning-Schmidt planlægger at trykke på valgknappen, når rød blok har opbakning fra 47 procent af vælgerne. Er det korrekt, er vi ca. 70.000 stemmer fra et folketingsvalg. Det skal senest udskrives d. 15. september i år.

Den aktuelle status i Berlingske Barometer viser, at rød blok står til 45,3 procent af vælgerne, mens blå blok står til 54,7 procent. Dermed er regeringen med støttepartierne SF og Enhedslisten fortsat langt fra at have opbakning fra de 50 procent af befolkningen, der kan sikre dem endnu en periode med rødt flertal.

Gallups vælgervandringsanalyse fra 9. januar viser, at knap 150.000 vælgere siden valget har bevæget sig fra et af partierne i rød blok til et parti i blå blok. Det vil med andre ord sige, at Thorning og co. skal genvinde omtrent halvdelen af de tabte vælgere tilbage, før de udskriver valg.

Enhedslisten er det eneste af de røde partier, der er gået frem siden valget, nemlig fra 6,7 til 9,3 procent. Desværre for rød blok viser vælgervandringsanalysen, at fremgangen er hentet på bekostning af opbakningen til de andre partier i rød blok. Faktisk er der ingen af de røde partier, der har formået at hente flere vælgere blandt de blå partier, end de har tabt til samme.

Du kan se, hvordan vælgerne har vandret til og fra alle partierne i Politikos grafik over vælgervandringer. Se grafikken her (hvor tallene dog er fra oktober).

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.