Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thorning efterlader flere spørgsmål end svar

Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil have, at flere flygtninge skal arbejde mere for deres kontanthjælp. Interessant, men ukonkret, lyder det fra eksperter.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt torsdag aften sin sidste nytårstale inden valget senere på året. Et af budskaberne i talen var, at regeringen vil ændre vilkårene for landets flygtninge og indvandrere på kontanthjælp: »De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads. For målet er at få et rigtigt job. I første omgang skal de nye vilkår gælde i to år,« lød det fra statsministeren.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt torsdag aften sin sidste nytårstale inden valget senere på året. Et af budskaberne i talen var, at regeringen vil ændre vilkårene for landets flygtninge og indvandrere på kontanthjælp: »De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads. For målet er at få et rigtigt job. I første omgang skal de nye vilkår gælde i to år,« lød det fra statsministeren.

Banen er kridtet op til valgkamp, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) med sin måske sidste nytårstale i torsdag aften blandt andet bebudede nye, skærpede krav til et stigende antal flygtninge på kontanthjælp.

Spørger man iagttagere uden for Christiansborg, gav Thornings tale dog anledning til flere spørgsmål end svar.

På forhånd havde vælgerne udråbt flygtninge som et af de emner, der optager dem mest. En politisk slagmark som forventes at blive et af hovedtemaerne i en kommende valgkamp, og som statsministeren adresserede med et budskab om, at regeringen vil ændre vilkårene for landets flygtninge og indvandrere på kontanthjælp:

»De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads. For målet er at få et rigtigt job. I første omgang skal de nye vilkår gælde i to år.«

»Flygtninge skal ikke gøres til klienter. Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgelig arbejde. Du skal bruge det, du kan. Du skal lære sproget og ud blandt danske kolleger. Du skal opleve, hvordan vi gør tingene her i landet,« lød det fra statsministeren.

Spørger man generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, mangler statsministeren at komme med konkrete bud på, hvad regeringen mener med »nye vilkår«.

»Vi skal huske på, at det ikke er alle flygtninge, der kan klare noget, der minder om almindeligt arbejde. Når det er sagt, så er der også andre, der er godt uddannede og derfor ikke er tjent med at gøre legepladser rene. Den store udfordring bliver, hvordan de vil lave det rigtige match. Men det svarer statsministeren ikke på,« siger Andreas Kamm.

Først om nogen tid – sandsynligvis allerede til februar – vil regeringen fremlægge et konkret udspil til, hvordan man vil ændre vilkårene for landets flygtninge.

Forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder Thomas Gammeltoft-Hansen kalder statsministerens udmelding »interessant«, men understreger, at den åbner for et element af forskelsbehandling.

»Det er stadig meget ukonkret, hvad statsministeren egentlig lægger op til. Man skal jo huske på, at man ifølge flygtningekonventionen ikke kan stille krav til flygtninge, som man ikke også stiller til danskere,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der tilføjer, at den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Thorkild Simonsen uden held forsøgte sig med noget lignende i 1990erne.

Brandslukning før valgkamp

Bagtæppet for Thornings nytårstale: At danskerne er gået ind i et valgår og har sagt farvel til et 2014, hvor landets politiske ledere igen har haft svært ved at undvige de politiske tabersager, minder om V-formand Lars Løkke Rasmussens situation, da han lancerede et opgør med efterlønsreformen i valgåret for fire år siden. Men i stedet for at kickstarte valgåret med et politiske soloprojekt indledte Thorning sin nytårstale med at komme kritikken om løftebrud i møde.

»Jeg har været statsminister siden 2011. Og jeg ved godt, at ikke alt, hvad regeringen har gjort, er lige populært. Det har jeg bemærket. Tro det eller ej,« lød det fra statsministeren, der fortsatte:

»Men min opgave er at gøre det, som er bedst for Danmark. Ikke kun bedst for i dag, men også for i morgen. Og de valg, jeg har truffet, står jeg ved. Ansvaret er mit.«

Ifølge administrerende direktør hos Rhetor – rådgivende retorikere Kell Jarner Rasmussen benytter statsministeren sig af en »vaccine« mod den kritik, hun kan forvente at møde i en kommende valgkamp.

»Hun får fortalt den historie, at selv om det godt kan være, at der er nogen, der synes, at regeringen har gået meget op i penge og sparet lidt rigeligt, ja, så har det også gjort, at vi har det bedre nu. Jeg synes faktisk, at de har været ret vedholdende hele vejen igennem, og hun indrømmer i sin tale, at det er upopulært, men at hun vil blive ved. Det er modigt,« siger Kell Jarner Rasmussen.

Blandet modtagelse på Christiansborg

På Christiansborg bliver talen mødt med ris og ros. Venstres næstformand, Kristian Jensen, kalder talen »initiativløs«.

»Det er skuffende, at statsministeren kun ganske kort nævnte vækst, men slet ikke giver nogen bud på, hvad regeringen vil på det område,« siger Kristian Jensen.

Hos Dansk Folkeparti forventer formand Kristian Thulesen Dahl, at valget må være tæt på:

»Når en statsminister ikke har mere at byde på, så må det jo betyde, at valget er tættere på, end vi tror,« siger Kristian Thulesen Dahl.

I SF er man anderledes positiv:

»Statsministeren viste, at vi i Danmark skal tage os af hinanden, hjælpe dem, der har det sværest. Det var en god tale med en god retning i mine øjne,« lyder det fra SFs formand ,Pia Olsen Dyhr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.