Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thomas Larsen: »Vi er slet ikke i nærheden af den officielle hensigt med smykkeloven overhovedet«

Hele forløbet omkring smykkeloven har været rodet, og de politiske omkostninger har oversteget dét, politikerne har fået ud af den. Sådan lyder Berlingskes politiske kommentators vurdering, to måneder efter loven blev vedtaget.

Danmarks image har taget skade på kort sigt, men ikke på længere sigt, siger Thomas Larsen
Danmarks image har taget skade på kort sigt, men ikke på længere sigt, siger Thomas Larsen

Smykkeloven har ikke virket efter hensigten.

Den officielle udmelding fra regeringen hed sig, at meningen med loven var, at de mest velhavende asylansøgere skulle være med til at finansiere deres ophold i Danmark ved at aflevere store værdier som eksempelvis dyre smykker.

Men sådan forholder virkeligheden sig langt fra, forklarer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen. To måneder efter loven trådte i kraft har politiet ikke konfiskeret ét eneste smykke fra flygtninge eller migranter, der er kommet til Danmark.

»I praksis har smykkeloven ikke haft nogen som helst effekt. Vi er slet ikke i nærheden af den officielle hensigt med loven overhovedet. På den måde fremstår det hele lidt som en vittighed,« siger han.

Den officielle mening med smykkeloven stemmer langt fra overens med dét, der reelt var regeringens hensigt. Ser man til gengæld på dén, kører planen lige efter bogen.

»Smykkeloven har været med til at sende et signal ude i verden om, at porten til Danmark ikke står åben. Det er ikke noget, regeringen har sagt højt, men det er den uofficielle mening med loven,« siger Thomas Larsen og konkluderer:

»Smykkeloven har, sammen med andre stramninger, haft den afskrækkelseseffekt, som regeringen gik efter.«

Sagen var ude af kontrol

Det er, i Thomas Larsens optik, langt fra regeringen, der løber med titlen som sejrherre, selvom den i realiteten er kommet i havn med dens uofficielle plan for smykkeloven.

Regeringen har nemlig betalt en ualmindelig høj pris, vurderer Thomas Larsen.

»Sagen kom til at løbe ud af kontrol for regeringen, fordi den af flere omgange undervejs lavede smykkeloven om. Der opstod meget stor uklarhed om, hvordan lovgivningen i praksis skulle administreres, og det var med til, at der var en masse forskellige udlægninger af, hvordan man ville gribe den an. Det var selvfølgelig også noget, som regeringens modstandere udnyttede til at så maksimal usikkerhed om den nye lovgivning.«

Thomas Larsen kalder arbejdet omkring smykkeloven for »sjusket og dårligt.«

»Helt grundlæggende har smykkeloven ikke været en stor vindersag hverken for regeringen eller for kongeriget.«

Har ikke konsekvenser for Danmarks image

I dagene efter loven trådte i kraft, var flere lande ude med riven efter Danmark. International New York Times skrev, at »Danmark, som engang brystede sig af sin åbenhed over for udlændinge, har sendt et noget andet budskab til flygtninge og migranter i løbet af de seneste måneder« og i The Guardian blev statsminister, Lars Løkke Rasmussen, afbilledet i nazi-uniform, som en anden Adolf Hitler.

»I dagene efter var det åbenlyst, at Danmark var i »bad standing«, og vi fik uvant, hård kritik internationalt set. Så på image-kontoen har det her uden tvivl kostet.«

Men:

»Hvis du spørger om de langsigtede virkninger, er min vurdering, at Danmarks image som sådan ikke har taget skade. For når vi ser på, hvordan flygtninge- og migrantkrisen har forløbet, er der efterhånden ret mange lande, der har været gennem møllen,« siger Thomas Larsen og konstaterer:

»Når du ser ud over det samlede landskab, mener jeg ikke, at der er slået skår af Danmarks image - ikke så det får konsekvenser i hvert fald.«

Andre lande slap for kritik

Danmark sendte et signal til omverdenen om, at det var svært at komme ind, hvis man ikke er indehaver af et rødbedefarvet pas – det gjaldt for så vidt både i forhold til smykkeloven, men også de indrykkede annoncer i diverse internationale aviser.

»I det forløb fik Danmark en uforholdsmæssig hård behandling i de internationale medier, fordi det efterfølgende viste sig, at der var andre lande, som også gik i gang med annoncekampagner. Ligesom det viste sig, at der var andre lande, der havde lovgivning med præcis samme princip; altså at hvis du var formuende, når du kom som flygtning til et land, skulle du selv være med til at bidrage med de midler, du havde.«

»Mens Danmark fik voldsom international kritik i den periode, var der flere af de andre lande, der gjorde det samme, som lå i ly.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.