Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thomas Larsen: Vestagers meldinger blev til regeringens politik. Det gælder ikke Østergaard

Efter Margrethe Vestagers exit fra dansk politik har Socialdemokraterne lettere ved at feje udspil fra de Radikale ad bordet, vurderer politisk kommentator Thomas Larsen.

Fredagens nyhed om, at økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) er klar til at hæve pensionsalderen yderligere, blev mødt med et køligt skuldertræk fra Socialdemokraterne i skikkelse af finansminister Bjarne Corydon (S).

Men for blot et år havde det ikke være lige så let for S at mane et radikalt udspil i jorden, vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

Magtbalancen mellem de to regeringspartier er nemlig skiftet, efter magtfulde Margrethe Vestager i august sidste år skiftede titlerne som radikal leder og økonomiminister ud med en EU-kommissærpost, hvorefter Morten Østergaard tog over. Siden da har Socialdemokraterne fået et overtag, som trumfer de Radikale, når der diskuteres politik.

»Vi skal bare et års tid tilbage, hvor Margrethe Vestager var en kolossal stærkt leder, hvilket også afspejlede sig i meningsmålingerne. Der var det sådan, at meldinger fra de Radikale blev til regeringens politik. Sådan er det ikke mere,« siger Thomas Larsen.

»Man kan konstatere, at Morten Østergaard gang på gang bliver hældt ned ad brættet af den socialdemokratiske ledelse med finansminister Bjarne Corydon i spidsen, og det står klart, at det er Socialdemokraterne, der bestemmer,« siger han.

Morten Østergaard erklærer sig fredag parat til at fremrykke tidspunktet for, hvornår man hæver pensionsalderen. Det sker på baggrund af nye prognoser, der varsler en stadig længere levetid for danskerne.

Bjarne Corydon påpeger, at der ligger en fast aftale for, hvornår pensionsalderen skal stige, men havde det været Margrethe Vestager, der havde lanceret udspillet, ville det have set anderledes ud, siger Thomas Larsen.

Han mener, at der tidligere var tale om en »ubalance« i forhold til, hvem der reelt bestemte i regeringen.

»I dag tager Socialdemokraterne det lidt mere afslappet, når der kommer meldinger fra Morten Østergaard,« siger han.

»De synes, det er generende, fordi der er mange vælgere, der vil være imod det, men når så Bjarne Corydon går ud og maner til ro og siger, at det ikke kommer til at ske, og det ikke er regeringens politik, så viser det, at der er sket et magtskifte, og at mange i dag tror mest på Corydon frem for Østergaard,« siger Thomas Larsen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.