Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thomas Larsen: Thulesen Dahl presser de Konservative

Formandsskiftet i DF har gjort det endnu vanskeligere at være konservativ, mener Berlingskes politiske kommentator, efter en ny meningsmåling giver en syngende lussing til Barfoed og co.

Manden, der ifølge Thomas Larsen kan gøre DF spiselig for konservative vælgere.
Manden, der ifølge Thomas Larsen kan gøre DF spiselig for konservative vælgere.

De Konservative nærmer sig spærregrænsen på to procent. Ifølge en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken, ville blot 2,7 procent af vælgerne sætte deres kryds ved liste C, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Og det kan de Konservative blandt andet takke formandsskiftet i Dansk Folkeparti for, vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

- Kristian Thulesen Dahl har en reel chance for at appellere til borgerlige og også konservative vælgere, hvilket var meget sværere for Pia Kjærsgaard. Mange konservative vælgere tog afstand fra hende, men det gør de ikke i samme grad til Thulesen Dahl, der har en mulighed for at gå på jagt efter konservative vælgere, siger Thomas Larsen.

Derudover må partiformand Lars Barfoed og resten af de konservative folketingspolitikere se sig presset af oppositionsvennerne i Venstre.

Thomas Larsen pointerer, at Venstres fokus på skattelettelser, løntilbageholdenhed og hård styring af de offentlige budgetter er tidligere konservative mærkesager.

Udover at være fanget som en lus imellem to negle i oppositionen, så har de Konservative ifølge Thomas Larsen slet ikke formået at markere sig.

- Lars Barfoed har ikke evnet at profilere partiet særlig stærkt. I meget lang tid har man været optaget af internt strategiarbejde, hvilket kan være meget godt, hvis det resulterer i en klar konservativ linje. Men hvis man ikke kan vise det udadtil, så kan det være lige meget, siger han.

Lars Barfoed har i flere omgange hævdet, at de Konservative har mulighed for at kapre 15 procent af de danske vælgere. Men lige nu drejer det sig om at komme på sikker afstand af spærregrænsen.

- Hvis Lars Barfoed ikke bliver en mere markant ambassadør og kommunikator for sit parti, så får de det meget svært. Så risikerer de, at det bliver en reel overlevelseskamp frem til næste valg, siger Thomas Larsen.

Megafon-målingen giver blå blok 52,9 procent af stemmerne, mens rød blok står til at få 47,1 procent. Enhedslisten stormer frem og får opbakning fra 11,3 procent af vælgerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.