Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thomas Larsen: Løkke vil af med Banke

Budskabet fra Lars Løkke Rasmussen til Fredericia-borgmester Thomas Banke er ifølge to kommentatorer klart: »Gå af!«.

Thomas Larsen
Thomas Larsen

Hvis Fredericia-borgmester Thomas Banke (V) lytter til sin landsformand, Lars Løkke Rasmussen (V), og i det hele taget vil bevare håbet om at holde fast i en politisk karriere i Venstre, så bør han tage borgmesterkæden af og udvandre fra rådhuset.Det var ifølge Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, det klare budskab, der kom ud af munden på Lars Løkke Rasmussen på et improviseret pressemøde efter Venstres gruppemøde torsdag formiddag.

- Det er helt åbenlyst, at Lars Løkke Rasmussen har fået nok af Thomas Banke, og man skal se Lars Løkke Rasmussens udtalelser som et meget kraftigt vink med en vognstang om, at Banke bør trække sig hurtigst muligt som borgmester i Fredericia, siger Thomas Larsen.

Lars Løkke Rasmussen sagde blandt andet - uden at nævne Thomas Banke ved navn - at man ikke bør have et tillidshverv, hvis der ikke er tillid til én, og at man skal overveje at ændre på reglerne, hvis borgmestre holder fast i borgmesterkæderne ved at gemme sig bag styrelsesregler.

Og der bør ikke være nogen tvivl om budskabet, selv om Thomas Banke ikke bliver nævnt direkte.

- Jeg synes, at signalet til Thomas Banke er meget klart. Han (Lars Løkke Rasmussen, red.) siger det jo direkte, siger Radio24syvs politiske redaktør, Jesper Termansen.

Men det er ikke med landsformandens gode vilje, at han nu kaster sig ind i Banke-sagen.

- Han har forsøgt at holde sagen væk fra Venstres top, så den ikke bliver belastet, men han kan på den anden side heller ikke holde til ikke at mene noget om den her sag, når den har udviklet sig så bizart, siger Jesper Termansen.

 

Thomas Larsen ser Lars Løkke Rasmussens udtalelser som en klar skærpelse af kursen over for Thomas Banke. Og det står nu helt klart, at Thomas Banke ikke længere har støtte fra sit eget partis landsledelse, lyder vurderingen.

Og Thomas Banke skal til at hanke op i sig selv, hvis hans karriere i Venstre skal reddes.

- Hvis han fortsætter med at mase på, som han gør nu, så vil han ende som en paria i Venstre, og hans chancer for at fortsætte en politisk karriere i partiet må anses for at være meget små, siger Thomas Larsen.

Men hvis Thomas Banke viser handlekraft og trækker sig fra borgmesterposten, så har han stadig en mulighed for at redde sin Venstre-fremtid.

- Det var en politisk bedrift, at han erobrede borgmesterposten, og han har også vist talentet flere gange internt i partiet. Derfor vil der være en vilje til at give ham en chance for et comeback, men det vil blive fuldstændig suverænt afgjort af, om han i den nuværende situation viser den nødvendige dømmekraft. Ellers vil den mulighed være blokeret, siger Thomas Larsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.