Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thomas Larsen: Løkke er på vej ind i junglen - på ryggen af en tiger

Første sæson har budt på enorme udfordringer for Lars Løkke Rasmussen. Næste sæson bliver sværere.

Lars Løkke Rasmussen ved dagens afslutningsdebat.
Lars Løkke Rasmussen ved dagens afslutningsdebat.

»Politik er som at ride på en tiger. Bliver man hængende, bliver man ført længere og længere ind i junglen. Falder man af, bliver man ædt.«

Sådan lød ordene fra den tidligere V-formand og statsminister, Poul Hartling, og der er god grund til at bruge citatet netop nu. For igen har en Venstrehøvding og regeringschef i skikkelse af Lars Løkke Rasmussen kurs mod den mørke jungle, mens han sidder på ryggen af et rovdyr.

Efter den traditionelle afslutningsdebat og sommerferien venter et efterår - spækket med vigtige forhandlinger - og når Løkke ser frem, må han med en vis uro afvente, om hans allierede vil bære ham frem mod målet. Eller om de ender med at ryste ham af.

Set i dette lys har hans første sæson som regeringschef - siden valget i forsommeren 2015 - mindet mere om en hyggelig skovtur end den jungleekspedition, som han snart skal ud på. Hvilket dog ikke er ensbetydende med, at han har været på en nem mission gennem de seneste snart 12 måneder som regeringschef.

Kigger vi tilbage, fik han en overraskende stærk start på sin regeringstid, først med en klar og transparent proces frem mod dannelsen af den smalle V-regering. Han fik foretaget en forventningsafstemning med vælgerne. Regeringsprogrammet var kortfattet, men ambitiøst på de store linjer, og i de første måneder bevægede Løkke og ministerholdet sig frem med et helt anderledes sikkert greb om både politik og processer, end det var tilfældet for Thorning-regeringen, som efter valget i 2011 røg direkte ud i en afgrundsdyb vælgerkrise.

Men snart begyndte prøvelserne for Løkke-holdet i form af den løbske flygtninge- og immigrantkrise, hårde opgør indenfor blå lejr om finansloven og en mislykket kampagne for at få danskerne til at stemme ja ved EU-folkeafstemningen den 3. december.

Her i foråret var Løkke tæt på at udløse en regeringskrise, da han eskalerede striden med de Konservative om regeringens landbrugspakke. Et drama, der førte til Eva Kjer Hansens afgang som landbrugs- og fødevareminister, hvilket kom oven i Carl Holsts abrupte farvel som forsvarsminister få måneder efter valget.

Løkke har kort sagt skullet navigere mellem farlige skær, og bølgerne er flere gange slået hårdt ind over hans lille skude. Når det er sagt, har Løkke trods alt formået at manøvrere sin regering frem i en tid, hvor politik er under voldsom forandring både i Europa og USA, og det hører med i vurderingen af hans indsats.

I Udenrigsministeriet på Asiatisk hvisker flere embedsmænd udenfor citat, at verden kun er tre valg fra en katastrofe. Kædereaktionen, de frygter, handler om, at briterne snart trækker Storbritannien ud af EU. Dernæst vælges Donald Trump til ny præsident. Og endelig kommer den næste præsident i Frankrig til at bære det kontroversielle efternavn, Le Pen.

Om det kommer til at ske, ved ingen, men pointen er, at de klassiske partier i en lang række lande er kommet under hårdt pres i takt med, at vælgerne er blevet bekymret over manglen på jobsikkerhed, stigende ulighed og indtoget af flygtninge og immigranter i stor skala.

Resultatet har været øget polarisering med skarpere skel mellem partierne og øget magt til partier ude på fløjene. I forhold til dette baggrundstæppe har Løkke været eksponent for stabilitet, og han har på lange strækninger drevet sin regering frem med sikker hånd. I forhold til de mange presserende udfordringer er det faktisk en præstation, at blå lejr som helhed ikke har tabt mere terræn, og at Venstre ikke har tabt flere vælgere. Problemet for Løkke er bare, at Venstre allerede ved valget gik så meget tilbage, at han aldrig har haft råd til yderligere tilbagegang, og at marginalerne i dansk politik er så små, at selv en lille svækkelse af blå blok vil kunne føre til regeringsskifte.

Dette skifte glæder S-formand, Mette Frederiksen, sig selvsagt til. Men skal man gøre status over dansk politik, er det mest karakteristiske ironisk nok, at både Løkke og Frederiksen står med den udfordring, at INGEN af dem kan føle sig sikre ret sikre på noget som helst. Begge kan for tiden iagttage, hvordan der opstår sprækker og kløfter i deres parlamentariske bagland.

I blå blok er der - især når det handler om skat og velfærd - markant afstand mellem Liberal Alliance og de Konservative på den ene side og Dansk Folkeparti på den anden side. På tilsvarende vis er uenigheden mellem S-ledelsen og Enhedslisten og Alternativet så stor, at S-toppen allerede har annonceret, at resulterer næste valg i en ny S-regering, vil den samarbejde med de borgerlige partier om den økonomiske politik samt om udlændinge- og asylpolitikken.

Som den tidligere politiske kommentator og generalsekretær, John Wagner, netop har skrevet i et læseværdigt indlæg her i Berlingske, synes ingen af blokkene at kunne enes om et sammenhængende politisk projekt, og afstandene synes paradoksalt nok størst i rød blok, som ellers har en lille føring i målingerne lige nu.

Næsten symbolsk for kløfterne internt i blokkene har DF-leder Kristian Thulesen Dahl netop afvist regeringens forslag til et kompromis om PSO-afgiften, mens Enhedslistens Pelle Dragsted har slået fast, at han vil forsøge at samle sit eget parti samt Alternativet og SF i en ny venstrefløjsalliance for at presse S.

Manglen på sammenhængskraft i blokkene vil gøre det i forvejen uforudsigelige efterår endnu sværere at spå om. Forhandlingerne vil i yderste konsekvens kunne ende i sammenbrud, men der kan også opstå nye alliancer.

Én ting er sikker: Efter ferien kommer Løkke til at hægte sig godt fast på tigeren. For den stabilitet, som trods alt har præget hans første år som regeringschef, skyldes nemlig også, at han har udskudt de sværeste, mest skelsættende og langtrækkende beslutninger om bl.a. vækst, job, personskat og boligskat til efteråret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.