Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thomas Larsen: Få i SF vil savne Tesfaye

Mattias Tesfaye var nær allieret med Thor Möger, som blev sendt ud i mørket af Annette Vilhelmsen efter formandsvalget i SF. Det er logisk, at Tesfaye nu forlader posten som SF's næstformand, siger Thomas Larsen.

ARKIVFOTO. Mattias Tesfaye holder valgtale SF's landsmøde lørdag d.14.april 2012.
ARKIVFOTO. Mattias Tesfaye holder valgtale SF's landsmøde lørdag d.14.april 2012.

»Det har reelt kun været et spørgsmål om tid, for det har ligget i kortene, at Mattias Tesfaye ville trække sig som SF's næstformand. Med sit tætte parløb med Thor Möger og Astrid Krag var Matthias Tesfaye en af de mest indædte modstandere af Annette Vilhelmsen, da hun stillede op som kandidat til formandsposten i SF. Siden Vilhelmsen blev valgt som ny formand har det været svært at forestille sig, at Tesfaye ville kunne finde sin plads i et tillidsfuldt og harmonisk samarbejde med den nye SF-formand.«

Sådan lyder vurderingen fra Berlingskes kommentator, Thomas Larsen, efter, at Mattias Tesfaye har trukket sig som næstformand for SF.

Ingen tårer

Ifølge Thomas Larsen vil Mattias Tesfayes afgang næppe udløse mange tårer i SF's bagland.

»Mattias Tesfaye har hele vejen igennem været en kontroversiel figur i partiet. Mange SF'ere var stærkt imod, at han skulle være næstformand, men han blev trukket og bosset frem af Villy Søvndal og Thor Möger, som på den måde forsøgte at styrke sit greb om partiet. Prisen for den ret brutale manøvre blev høj. Dels voksede mistroen til Thor Möger. Dels blev der fra starten set skævt til Tesfaye. Han blev aldrig en samlende skikkelse,« siger Thomas Larsen.

»Da Astrid Krag - i ledtog med Thor Möger og Mattias Tesfaye - tabte formandskampen for kort tid siden, stod det klart, at Tesfaye ville få meget svært ved at udfylde rollen som en vigtig og loyal hjælper for Annette Vilhelmsen. Derfor giver det god mening, at han kvitter nu,« siger Thomas Larsen.

Styrket formand

Afgangen betyder, at Annette Vilhelmsen i endnu højere grad kan sætte sig igennem som formand.

»Annette Vilhelmsen bliver styrket. Nu slipper hun for at skulle arbejde sammen med en næstformand, som hun på flere strækninger ikke er enig i, og som hun givetvis heller ikke stoler helt på,« siger Thomas Larsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.