Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thomas Larsen: EU er i en historisk tillidskrise

Hvad vil lige nu være den ultimative udfordring for en ferm reklamedirektør? Jo, bed ham om at sælge EU til vælgerne rundt om i Europa, for det europæiske samarbejde minder efterhånden om en vare, som ingen gider købe.

Udfaldet af den hollandske folkeafstemning om Ukraines tilknytning til EU har gjort ukrainerne både skuffede og frustrerede. Befolkningerne i EU-landene benytter enhver lejlighed til at vise deres utilfredshed med Bruxelles. Foto: Valentyn Ogirenko
Udfaldet af den hollandske folkeafstemning om Ukraines tilknytning til EU har gjort ukrainerne både skuffede og frustrerede. Befolkningerne i EU-landene benytter enhver lejlighed til at vise deres utilfredshed med Bruxelles. Foto: Valentyn Ogirenko

I december vendte danskerne ryggen til EU i en afstemning, som skulle have handlet om dansk politis fortsatte deltagelse i det europæiske politisamarbejde, men som vælgerne brugte til at vise deres modvilje mod EU.

Nu har hollandske vælgere gjort det samme. Med fuldt overlæg har de brugt en afstemning om en handelsaftale til at demonstrere deres skepsis over for EU. Og i horisonten lurer alle folkeafstemningers moder – nemlig den vigtige afstemning om Storbritanniens medlemskab af EU.

Den folkelige modstand er kommet bag på politiske ledere og mange EU-eksperter, der ofte har fungeret som ambassadører for EU. Men ser vi tilbage, er der indlysende grunde til, at EU har mistet folkelig opbakning i en skala, så EU – sagt uden overdrivelse – befinder sig i historiens største tillidskrise.

Det er åbenbart, at der ikke er mange politiske ledere, som offensivt fremhæver betydningen af EU-samarbejdet. Den generation af stats- og regeringschefer, som oplevede de ødelæggende følger af Anden Verdenskrig, og som så det europæiske samarbejde som Fredens Projekt, er for længst borte. Derudover har det været et grundproblem, at EUs ekspansion – i form af konstante udvidelser og en overvældende produktion af ofte uhyre detaljeret lovgivning – er sket, uden at den folkelige accept er fulgt med.

I mange år har EU kunnet fortsætte uantastet trods den manglende folkelige legitimitet, men nu er grænsen nået. Og det er der især to grunde til:

Med finanskrisen i 2008 blev der både åbnet for et hårdt anslag mod de europæiske økonomier og et politisk hundeslagsmål om, hvordan krisen skulle håndteres. I den forbindelse blev der prikket hul på mange europæeres forventninger til, at EU ville kunne blive ved med at skabe vækst, arbejdspladser og fremgang.

Selv om krisen i dag kan ses i bakspejlet, er det et grundlæggende problem, at de fleste europæiske lande, herunder Danmark, kører frem i slæbegear. At det indre marked og nedlæggelsen af grænser de facto har været med til at skabe masser af økonomisk aktivitet, ja, det glemmes eller ignoreres.

Det afgørende stød mod EU blev dog sat ind med strømmen af flygtninge og immigranter. I en række europæiske lande har store dele af befolkningerne i forvejen fået nok af en indvandring, som set med deres øjne skaber voldsomme udfordringer – økonomisk, socialt og kulturelt.

De er blevet vrede over at se, at EU har haft travlt med at nedlægge alle indre grænser uden samtidig at have sikret et grænseværn ved de ydre grænser. Dermed lå Europa åbent, da flygtninge og immigranter i stort tal satte sig i bevægelse og styrede mod det forjættede land.

Resultatet ser vi nu. Hver gang, der er en folkeafstemning, vender mange borgere ryggen til EU.

I Storbritannien risikerer premierminister David Cameron, at hollændernes nej vil inspirere endnu flere briter til at stemme for Brexit og kaste det europæiske samarbejde ud i en endnu dybere krise.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.