Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thomas Larsen: EU er blevet en vare, der ikke kan sælges

Det hollandske nej er ifølge Berlingskes politiske kommentator et nej til unionssamarbejdet snarere end til den konkrete aftale. Dermed illustrerer afstemningen den EU-skepsis, der hersker hos befolkningen i mange EU-lande, senest illustreret ved det danske nej i november.

Thomas Larsen foran Christiansborg.
Thomas Larsen foran Christiansborg.

Nej tak.

Et flertal på 62 procent af hollænderne stemte onsdag nej til EU's handels- og samarbejdsaftale med Ukraine. Et nej, der skal læses som en skepsis over for unionssamarbejdet snarere end over for den konkrete aftale.

Det vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, der ser resultatet som et udtryk for den EU-skepsis, der i øjeblikket spreder sig som en steppebrand over Europa.

»EU befinder sig i en historisk tillidskrise uden sidestykke. Vi står midt i den sværeste krise siden etableringen, og vi kan konstatere, at EU uge for uge, måned for måned, er blevet en vare, der bliver ikke kan sælge til befolkningerne. Ser man på de afstemninger, man har haft inden for kort tid, har det centrale været, at folk ikke har forholdt sig til afstemningstemaet, men derimod har brugt valget til en ren protest mod EU,« siger Thomas Larsen.

Han nævner den danske afstemning i december som eksempel. Dengang stemte et flertal på 53 procent af danskerne nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, der kunne give Danmark øgede beføjelser i et europæisk politisamarbejde. Også i den sammenhæng blev resultatet af flere politiske kommentatorer læst som en generel afvisning af EU-projektet, snarere end en betænkelighed mod et udvidet politisamarbejde på tværs af grænserne.

Nej'et afgørende for Storbritannien

Både det danske og hollandske nej er ifølge Berlingskes politiske kommentator særligt interessant set i lyset af den forestående afstemning om Storbritanniens fortsatte EU-medlemskab. En afstemning, der falder 23. juni i år, og som kan få afgørende betydning for samarbejdets fremtid. For gårdsdagens resultat gør Camerouns kamp for at beholde Storbritannien i EU endnu sværere, end den er i forvejen, vurderer Thomas Larsen.

»Vi har været vidner til en periode, hvor mange politikere og EU-eksperter har undervurderet den vrede og utilfredshed, der har været bygget op mod EU. Man har negligeret hvor katastrofalt, det har været, at EUs folkelige legitimitet ikke har været større,« siger han.

I det konkrete tilfælde i Holland blev afstemningen kun mulig, fordi en ny lov giver mulighed for at sende en lov eller aftale til folkeafstemning, hvis mindst 300.000 vælgere gør krav på det. Således var associeringsaftalen med Ukraine egentlig allerede på plads og godkendt af samtlige EU-lande, Holland inklusiv, allerede inden afstemningen. Hvilke konsekvenser befolkningens nej får, er endnu uvisse.

En reaktion på det ubeskyttede EU

Spørger man Thomas Larsen skyldes den generelle EU-skepsis over store dele af unionen flere ting. Han peger på, at frøene til den »massive krise« blev sået med en utilfredshed med EU's nølende håndtering af den økonomiske krise, som ramte verden i 2008, og som den dag i dag har efterladt mange medlemsstater med lavere vækstrater end før krisen.

»Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det altdominerende tema er spørgsmålet om indvandring og integration. Mange europæere reagerer voldsomt, fordi de har været vidner til en situation, hvor de har set, at man internt i EU har nedlagt grænserne, samtidig med at man ikke har været i stand til at etablere et eksternt beredskab ved EU's ydre grænser. Derfor har EU stået relativt ubeskyttet hen i forhold til den store strøm af flygtninge, og det gør, at EU har svigtet helt fundamentalt i borgernes øjne,« siger han.

Den hollandske afstemning ender formentlig med en valgdeltagelse på 32 procent. Dermed er afstemningen akkurat gyldig. Det kræver nemlig, at mere end 30 procent af vælgerne har været ved stemmeurnerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.