Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tag til jobsamtale udenlands for EU-penge

EU-Kommissionen vil med et nyt økonomisk tiltag sikre, at flere unge rejser fra deres hjemland til et andet land i Europa for at søge job. Det betyder, at man kan flyve til jobsamtale i et andet land for andres regning.

Tag til jobsamtale i Barcelona, London eller Berlin - og få flybilletten betalt.

Sådan lyder tilbudet fra Europa-Kommissionen, der har søsat et nyt projekt, som skal få arbejdsløse unge til at søge blandt mere end en million ledige job i Europa. Det skriver Avisen.dk.

Ordningen betyder, at unge mellem 18 og 30 år kan få omkring 2.000 kroner til at tage til jobsamtale i et andet EU-land. Får man jobbet, smider EU yderligere mellem 4.500 og 9.000 kroner oveni til at hjælpe med flytningen.

- Det er et positivt tiltag, der udvider mulighederne for, hvor man kan søge job som arbejdsløs ung, siger Emilie Turunen (SF), medlem af Europa-Parlamentet.

Europa-Kommissionen satser på, at tiltaget kan være med til at afhjælpe den galopperende ungdomsarbejdsløshed i Europa.

I Danmark er det Aarhus Kommune, der står for at administrere ordningen, som gælder alle EU-borgere i alderen 18-30.

- Det giver mulighed for, at man kan supplere sin almindelige jobsøgning med at søge i EU og endda få støtte til det, siger Ea Nielsen, sekretariatschef i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune.

1,2 mio. ledige job på europæisk jobportal

- Hun påpeger, at der, trods den høje arbejdsløshed, er masser af ledige jobs rundt i Europa. På den europæiske jobportal Eures.dk er der p.t. flere end 1,2 millioner ledige job.

- Der skulle nok være nogen i Danmark, der kunne passe ind i et af de job, men mange kender ikke muligheden, siger Ea Nielsen til Avisen.dk.

Hun forventer, at ’nogle hundrede’ danskere kommer af sted i løbet af det næste år.

Ideen bag Europa-Kommissionens tiltag er, at der i nogle EU-medlemslande kan være mangel på en bestemt gruppe medarbejdere, som er arbejdsløse i andre medlemslande.

I løbet af i år og næste år er det planen, at 5.000 unge skal have støtte til at finde job i et andet EU-land. Det er der sat cirka 30 millioner kroner af til på EU-plan.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.