Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tænketank vil fjerne efterløn og sænke dagpenge med ti procent

Folketinget må lave reformer for at skaffe folk nok, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, tænketanken Cepos.

Cheføkonom i tænketanken CEPOS Mads Lundby Hansen
Cheføkonom i tænketanken CEPOS Mads Lundby Hansen

I år vil beskæftigelsen ligge 20.000-25.000 personer over det strukturelle niveau, som økonomien kan holde til. Det mener Det Økonomiske Råd, vismændene, i en prognose for konjunkturerne og de offentlige finanser.

Derfor må politikerne lave reformer, som øger arbejdsstyrken, så lønnen ikke vokser for voldsomt. De kan skaffe 30.000 ekstra personer ved at fjerne efterlønnen og 13.000 personer ved at sænke dagpengene med ti procent.

Det siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos.

»Det er min anbefaling, at man øger den strukturelle beskæftigelse, så virksomheder kan takke ja til ordrer. Det sker for eksempel ved at stoppe for tilgang til efterløn«, siger Mads Lundby Hansen.

»Det er en stor succes, at man fra 2014-2017 har øget efterlønsalderen. Det er ét håndtag. Et andet er at se på dagpenge. Dagpengekommissionen fandt, at beskæftigelsen øges med 13.000 ved at reducere dagpengene med ti procent.«

Vismændene venter, at dansk økonomi i år får en vækst på 2,25 procent af bnp og omkring to procent næste år.

Beskæftigelsen ventes at være vokset med 45.000 personer i 2017, da bnp menes steget med to procent. Det peger på stor fremgang i beskæftigelsen i år og næste år.

Konjunkturerne er omtrent neutrale. Flere virksomheder melder om manglende arbejdskraft, men lønstigningerne er stadig moderate. Vismændene venter en stigning i den strukturelle arbejdsstyrke.

Det strukturelle offentlige underskud ventes at falde til 0,4 procent af bnp i 2019 efter et minus på 0,7 procent i år. I år ligger underskuddet over budgetlovens grænse på 0,5 procent af bnp.

Det offentlige underskud ligger langt fra grænsen på tre procent af bnp i EU's Vækst- og Stabilitetspagt, påpeger vismændene.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.