Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syv familier fra Somalia får deres sager genbehandlet

Risikoen for tvangsomskæring af døtre får Udlændingestyrelsen til at genoverveje afslag til syv familier.

Syv familier fra Somalia havde fået inddraget deres opholdstilladelse og skulle sendes tilbage til deres hjemland, efter deres sagsbehandling var endt i et afslag.

Men nu genåbner Udlændingestyrelsen sagerne på ny. Det skriver Politiken.

I samme avis kritiserede eksperter i foråret Udlændingestyrelsen for ikke at tage højde for risiko for tvangsomskæring af børnene i Somalia. Kritikken kom i forbindelse med genbehandlingen af 800 sager.

Kritikken førte til en ændring i praksis hos Udlændingestyrelsen, der fra marts eksplicit tog hensyn til netop dette.

De familier, der havde fået inddraget deres opholdstilladelse før ændringen, fik i sommer brev om, at de kunne indsende nye oplysninger om deres børn.

Det er på baggrund af disse oplysninger, at syv familiers sager bliver taget op igen, skriver Politiken torsdag.

Udlændingestyrelsens beslutning om at tage de syv sager op igen, glæder advokat Kåre Traberg Smidt. Han fører selv tre af sagerne.

»Jeg er meget glad på min klients vegne over, at myndighederne endelig lytter til det, vi har krævet længe. Nemlig, at hele familier og også børn får en individuel behandling, hvilket jo er basale menneskerettighedskrav.«

»Men det er stærkt kritisabelt, at man nærmest skal vride armen om på myndighederne, før de giver den rette behandling,« siger han til Politiken.

Ud over at være advokat stiller Traberg Smidt også op til kommunalvalget i København og til Folketinget for Alternativet.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fuld tillid til Udlændingestyrelsens behandling af sagerne.

»Det afgørende er i sidste ende, at somaliere uden et reelt beskyttelsesbehov hurtigst muligt kan sendes hjem,« siger hun i en skriftlig kommentar til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.