Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sygedagpenge har kostet 800 millioner mere end ventet

Sygedagpengeområdet havde merudgifter på cirka 800 millioner kroner i 2016 i forhold til det forventede.

København. Sygedagpengemodtagere kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse som følge af sygedagpengereformen. Det viser en ny effektanalyse.

Men samtidig havde sygedagpengeområdet nettomerudgifter på cirka 800 millioner kroner i 2016 i forhold til det, sygedagpengereformen fra 2013 forudsatte.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) konstaterer i en pressemeddelelse, at sygedagpengereformen ser ud til at "være kommet godt fra start".

- Men vi kan også se, at udgifterne på hele sygedagpengeområdet er steget mere, end vi havde forudsat. Det er vi i gang med at analysere nærmere, siger ministeren.

Merudgifterne skyldes blandt andet en stigende tilgang til sygedagpengesystemet, der allerede kunne observeres, inden reformen trådte i kraft, pointerer Beskæftigelsesministeriet.

Der skal nu laves en analyse af økonomien i reformen.

De første dele af sygedagpengereformen trådte i kraft 1. juli 2014, resten 1. januar 2015.

Reformen betyder, at fristen for revurdering af sygedagpengemodtagere er fremrykket.

Det betyder, at kommunerne inden 22 uger ? og ikke som tidligere 52 uger ? skal tage stilling til, om sygedagpengeperioden kan forlænges, eller om borgeren skal i jobafklaringsforløb.

Samtidig blev varighedsbegrænsningen efter 52 ugers sygedagpenge ophævet, da jobafklaringsforløbene ikke har nogen tidsbegrænsning.

Ifølge analysen får sygemeldte i gennemsnit afkortet deres sygdomsforløb med knap tre ugedage. Derudover viser analysen, at sygemeldte får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den samlede effekt i form af kortere sygdomsforløb dækker over, at det fremrykkede revurderingstidspunkt har givet kortere sygdomsforløb.

Derimod har ophævelsen af varighedsbegrænsningen givet længere sygdomsforløb.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.