Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syge skal drikke cannabis-te fra Holland

En eller to daglige kopper te med cannabis skal fra 1. januar hjælpe patienter med sklerose og stærke smerter.

En eller to daglige kopper te med cannabis skal fra 1. januar hjælpe patienter med sklerose og stærke smerter.
En eller to daglige kopper te med cannabis skal fra 1. januar hjælpe patienter med sklerose og stærke smerter.

Syge og smerteplagede kan med en recept i hånden fra nytår gå på apoteket for at få udleveret teblade med cannabis.

Lægemiddelstyrelsen har sagt god for, at det danske firma CannGros i Kolding som det første herhjemme får tilladelse til at importere cannabis fra Holland til danske patienter.

»Vi sikrer patienterne et alternativ til det sorte marked, som vi ved, at mange i dag får deres produkter fra,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

»I stedet for at føle sig presset ud på det illegale marked kan patienterne få produkter af høj kvalitet, som er ordineret af læger.«

I første omgang bliver der to produkter at vælge imellem, som begge er fremstillet af cannabisblomster.

Det ene indeholder det euforiserende stof thc, der virker smertestillende og muskelafslappende. Det andet indeholder lægemidlet cbd, der blandt andet kan dæmpe kramper.

Alt efter behov skal patienterne drikke en eller to kopper af teen om dagen. Ifølge direktør i CannGros Henrik Uth kan produkterne også inhaleres med en fordamper.

»De fleste kommer til at drikke teen. Men man kan opnå en stærkere effekt ved hjælp af en fordamper. Den håber vi, patienterne på et tidspunkt får mulighed for at købe på apoteket,« siger Henrik Uth.

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis træder i kraft 1. januar og er tiltænkt sklerosepatienter, rygmarvsskadede, patienter med kroniske smerter og patienter, som lider af kvalme efter kemoterapi.

Ifølge Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen, er de to produkter egnede til alle fire patientgrupper.

Alt efter dosis kommer det til at koste mellem 948 kroner og 1890 kroner om måneden at være med i ordningen. Dansk Folkeparti har på forhånd lovet, at den vil blive fulgt af et økonomisk tilskud.

Hvor stort det bliver, er endnu uvist, men i denne uge begynder forhandlinger mellem regeringen og DF om, hvor mange penge fra en pulje i finansloven, der skal øremærkes ordningen.

Hvor stort tilskuddet bliver, vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby ikke lægge sig fast på. Det vil bero på forhandlinger i denne uge.

»Men jeg kan sige, at det er meget vigtigt, at vi får en ordning, som ikke er socialt ulig.«

»Derfor ser jeg frem til de møder, jeg skal have med sundhedsordførerne fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti,« siger Ellen Trane Nørby.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.