Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lars Løkke: Sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Danmark skal styrke sit tætte samarbejde med Tyskland, siger statsministeren ved sydslesvigernes årsmøder.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (tv) træffer ved de Danske Årsmøder i Flensborg Slesvig-Holstens landsdelspræsident Daniel Günther (th). I midten går den danske Generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen. Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (tv) træffer ved de Danske Årsmøder i Flensborg Slesvig-Holstens landsdelspræsident Daniel Günther (th). I midten går den danske Generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen. Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Danske sydslesvigere, som bor i Tyskland, skal lettere kunne få dansk statsborgerskab.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag i sin tale i Frueskoven Idrætspark i Flensborg. Statsministeren taler som led i de danske sydslesvigeres årsmøder.

- Hidtil har dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark kunnet få dansk indfødsret på lempelige vilkår. Den danske regering er netop kommet med et udspil, hvor vi har foreslået, at også dansksindede sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig skal kunne opnå dansk indfødsret, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger, som Venstres statsminister Niels Neergaard for 98 år siden lovede sydslesvigerne: "De skal ikke blive glemt".

Siden har danske regeringer støttet sydslesvigerne økonomisk, kulturelt og politisk.

I 1955 enedes statsminister H.C. Hansen (S) og forbundskansler Konrad Adenauer om at sikre bedre forhold for de danske sydslesvigere og det tyske mindretal i Nordslesvig. Det skete i København-Bonn erklæringerne.

De er blevet et eksempel på, at problemer med mindretal kan løses fredeligt, siger statsministeren.

- Modbilledet er skræmmende og desværre langt mere udbredt. Tænk bare på Balkan i 90'erne. I sidste måned besøgte jeg de danske soldater ved de fredsbevarende styrker i Kosovo. De er stadig nødvendige - 20 år efter borgerkrigen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han indrømmer, at sydslesvigerne ikke ligefrem jubler over den styrkede grænsekontrol. Men det er nødvendigt "i en verden med terror, med uro, med migration", mener statsministeren.

Han glæder sig over Danmarks tætte samarbejde med Tyskland og hans egne nylige møder med forbundskansler Angela Merkel og Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther.

Om to år fejrer sydslesvigerne Sønderjyllands genforening med Danmark efter folkeafstemninger nord og syd for grænsen.

- Jeg mener, at tiden er modnet til at bygge en endnu stærkere bro mellem de to lande. Vi skal styrke kendskabet til Danmark i Tyskland. Vi skal styrke kendskabet til Tyskland, tysk sprog og kultur i Danmark. Det er det dobbelte mål i regeringens tysklandsstrategi, siger statsministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.