Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sundhedsstyrelsen om Amnestys kritik: »Rapporten er meget misforstået«

Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, er ikke bekymret for operationerne af spædbørn i Danmark. Udmeldingen kommer efter, at Amnesty har rejst skarp kritik af området i Danmark.

Ditte Dyreborg
Ditte Dyreborg

Sundhedsstyrelsen er ikke bekymret for, at der sker unødvendige operationer af børn i Danmark. Det slår Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, fast, efter at Amnesty onsdag kommer med en skarp kritik af området i Danmark.

»Jeg synes, rapporten bygger på nogle væsentlige misforståelser om, hvad der foregår i det danske sundhedsvæsen. Derfor bliver deres anbefalinger ikke specielt brugbare. Vi siger ikke, at der ikke er plads til forbedringer i det danske sundhedsvæsen. Vi kan bare ikke bruge Amnesty-rapporten.«

Menneskerettighedsorganisationen beskriver i en ny rapport, »First, Do No Harm«, hvordan børn i blandt andet Danmark opereres, når de er spæde, hvis de bliver født med variationer på kønnet.

Det kan være alt fra drengebørn, hvor urinrøret sidder under penis, ligesom det kan være børn, der er født med kønsorganer, som gør det svært at vurdere, om barnet er en pige eller en dreng.

I rapporten har Amnesty talt med mennesker, der senere i livet har været utilfredse med operationerne, ligesom Amnesty har talt med forældre, som ikke føler, at de var tilstrækkeligt informerede om, at operationerne kunne vente, til barnet var ældre.

Derfor anbefaler Amnesty at ikke-akutte operationer af børns kønsorganer skal vente, til børnene selv kan træffe beslutningen.

Men den anbefaling er Søren Brostrøm langt fra enig i.

»Det vil simpelthen være uetisk. Sådan som dansk lov er, er der ingen tvivl om, at forældrepar har myndighed over barnet. Og forældre beslutter mange ting - skal barnet vaccineres, hvordan skal det vokse op. Det gælder også relevant lægefaglig behandling såsom operationer. Operationerne bliver ikke trukket ned over forældrene, de bliver tilbudt til dem,« siger han med henvisning til, at det kan fremstå sådan i rapporten fra Amnesty.

Nogle af operationerne vedrører børn, som har tvetydige køn, og hvor det er svært at tyde kønnet. Amnesty fortæller, at de har talt med forældre, hvis børn har fået operationen, og hvor de i dag ønsker, at de havde ventet til barnet selv kunne vælge. Hvad tænker du om den kritik?

»Det er ekstremt sjældent, at børn bliver født med tvetydige kønskarakteristika. Det er virkelig en ekspertopgave, og der vil man drøfte både kirurgi og hormoner med forældrene i forhold til behandling. Der er ingen tvivl om, at det er en meget svær opgave. Derfor har vi samlet det på universitetssygehusene, hvor de har ekspertisen. Det har vi fokus på. Som Sundhedsstyrelse har vi ingen bekymring om, hvordan det varetages i Danmark.«

Men der er forældre og voksne, som Amnesty har talt med, der er kede af operationerne. Dem opererer man før, de selv kan træffe beslutningen?

»Man opererer dem heller ikke altid. Sundhedsstyrelsen har bestemt, at det er en ekspertopgave. Man kan ikke sige, at der er to tilfælde, der er ens. Der vil man indgå i en meget grundig drøftelse med forældrene omkring, hvad valgmulighederne for behandling er. Det trækker man ikke ned over hovedet på forældrene. Men der er ingen tvivl om, at dansk lovgivning er således, at forældrene er myndige overfor barnet.«

Jeg prøver bare grundlæggende at forstå, hvorfor man opererer børnene, hvis der er tvivl om kønnet?

»Hvis man har en god indikation for operationen, vil man tilbyde det til forældrene. Hvis der er en lægefaglig indikation. I de meget sjældne tilfælde med barn med tvetydige kønskarakteristika er det altid en ekspertopgave, og der kan man som forældre være helt sikker på at forslaget om operation er velovervejet.«

Amnesty har talt med nogle, der er blevet opereret til det forkerte køn. Hvorfor har man ikke ventet i de tilfælde?

»Jeg kan ikke kommentere på de konkrete sager. Men det er vigtigt at huske, at hvad der er sket for de patienter, er ikke nødvendigvis betegnende for, hvordan tilstandene er i Danmark i dag. Det her område er ikke et, vi ikke har interesseret os for i Danmark. Men vi afviser ikke, at der er ting, vi kan blive bedre til. Det kan sagtens være, at der på dette område også er plads til forbedring. Vi er fra Sundhedsstyrelsen bare ikke bekymrede for, hvordan det varetages.«

Hvad angår de operationer, hvor drengebørns urinvejshul f.eks. sidder under penis, og som også bliver kritiseret i rapporten, siger Søren Brostrøm:

»Det er kun to hospitaler, der foretager de her indgreb, og det er ekspertpersonale, der udfører dem. Jeg tror, at ethvert forældrepar kan forstå, at hvis man får et barn med et urinrør, der udmunder under penis, og der findes en kirurgisk behandling, vil man gerne modtage den.«

Hvorfor kan man ikke vokse op og have en urinvejsåbning, der sidder under penis?

»Det handler simpelthen om at få en normal funktion for et drengebarn. Det tror jeg, de fleste forældre godt kan forstå, at det er noget, man kan ønske at få tilbudt kirurgi for. Det er ikke kønsnormaliserende, som Amnesty kalder det.«

Uanset om det er kønsnormaliserende - og en ting som forældrene kunne ønske sig en operation for - hvorfor er det så vigtigt for barnet?

»Fordi det er det er det lægefaglige korrekte, og det er det etisk korrekte at tilbyde, og så er det optimalt at lave netop den operation i toårs-alderen,« siger han og tilføjer:

»Hvis man skal følge Amnestys anvisning, svigter man barnets tarv. For så skal man – med mindre det er akut og livstruende – afvente til barnet er stort nok, og man kan inddrage det i beslutningsprocessen.«

Hvorfor er det forkert?

»Fordi det simpelthen vil være uetisk. Sådan som dansk lov er, er der ingen tvivl om, at forældrepar har myndighed over sit barn. Og forældre beslutter mange ting. Det gælder også relevant lægefaglig behandling.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.