Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sundhedsministeren vil lade apoteker ordinere medicin

Regeringen åbner for, at apoteker skal kunne ordinere og udskrive medicin til patienter uden om lægerne.

København. Tusindvis af syge og skrantende danskere kan fremover slippe for en tur forbi den praktiserende læge eller vagtlægen, når de skal have recepter på medicin.

Regeringen vil således åbne for at bryde lægernes monopol på at ordinere medicin.

På nogle bestemte områder skal farmaceuter kunne stå for de opgaver, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Det skriver Berlingske.

Ministeren undersøger farmaceuters mulighed for at ordinere og udlevere receptpligtige lægemidler.

- Vi kigger på, om apotekerne skal have mulighed for at genudlevere recepter, der er løbet ud. Det kan være kvinden, der er løbet tør for p-piller i weekenden, og som i dag er tvunget til at kontakte vagtlægen.

- Der synes vi ikke, at der er nogen grund til, at vagtlægen bruger sin tid og kræfter på. Der skal være tid til akut syge. Og så mener vi, at apotekerne med fordel kunne løfte den type opgaver, siger ministeren til Ritzau.

Et andet eksempel er patienter, som i forvejen er i stabil behandling for blandt andet diabetes, migræne, forhøjet blodtryk eller KOL, kunne få udleveret medicin på apoteket uden at skulle henvende sig til egen læge, hvis recepten er udløbet.

Patientforeningen Danske Patienter synes principielt, at det er smart at lede efter måder at lette presset fra de praktiserende læger. Det må dog ikke ske på bekostning af patientsikkerheden, understreger direktør Morten Freil.

- Vi ved, at sundhedsvæsnet i dag er presset. Derfor synes vi, at det er positivt at se på, om man kan bruge andre faggrupper til at udskrive særlige typer af medicin, siger han til Ritzau.

- Men det er utrolig vigtigt, at det ikke sker på bekostning af patientsikkerheden, og at man får en faglig vurdering af, hvor det kan lade sig gøre, uden at det går ud over patienterne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.