Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»SU-løftebrud« glæder Venstre

Regeringen har ifølge Venstre ændret så meget holdning på SU-området, at det trækker op til »en fornuftig løsning på et fremtidigt SU-system«.

Mads Rørvig.
Mads Rørvig.

Meget tyder på, at regeringen får flertal til sin SU-reform, der blandt andet vil fjerne det sjette SU-år for studerende, som bruger over to år om at komme fra deres ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse.

SU-ordfører Mads Rørvig (V) siger således til Berlingske Nyhedsbureau, at »regeringen har ændret så kraftig holdning på området, at mon ikke vi kan finde en fornuftig løsning på et fremtidigt SU-system«.

»Vi er selvfølgelig glade for, at ministeren begår dette løftebrud og har ændret holdning. Jeg kan godt forstå, de studerende er sure. De blev lovet før valget, at der ikke blev pillet ved SUen, og det er jo så det, ministeren nu vil gøre. Når det er sagt, så er det nødvendigt, at SUen bliver reformeret, og derfor er det også nødvendigt at kigge på fjumreåret,« siger Venstre-manden og tilføjer:

»Vi venter nu på regeringens endelig udspil en af dagene, og så må vi jo forhandle os frem til en løsning.«

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) løftede mandag eftermiddag sløret for dele af regeringens kommende reformudspil på SU-området, der både skal få studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet og spare systemet for to milliarder kroner.

»For det store flertal, syv ud af ti, der starter på deres videregående uddannelse senest to år efter deres ungdomsuddannelse, vil der fortsat være et sjette SU-år,« sagde ministeren på et debatmøde på Aarhus Universitet.

Morten Østergaard lægger desuden op til at ændre antallet af måneder, som studerende må være forsinket under uddannelsen. Studerende må i dag være 12 måneder forsinkede og alligevel have ret til SU, men i regeringens optik skal det reduceres til ét semester - altså en halvering til seks måneder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.